Størst risiko for forurening med glyfosat i byerne

Roundup er verdens mest solgte sprøjtegift. Foto: Gustav Bech

Der er størst risiko for forurening af grundvandet med glyphosat i byerne. Derfor vil et forbud mod Roundup til privat og offentligt brug gavne øjeblikkeligt, vurderer grundvandsekspert.

SPRØJTEGIFT – Glyfosat, der er er giften i verdens mest solgte sprøjtegift, Roundup, er en af de gifte, vi finder rester af i grundvandet.

Det er især ved de større byer, som København og Aarhus, man kan spore rester af glyfosat i grundvandet, forklarer Walter Brüsch, der er geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

– Det store forbrug af glyphosat kan vi især spore i grundvandet omkring de større byer. For her bor mange mennesker, der sprøjter i haver og langs bygninger. Og så er der tidligere sprøjtet på offentlige, befæstede arealer, hvor giften nemt kan sive ned til grundvandet i høje koncentrationer, siger han.

Derfor kan et forbud mod brug af glyfosat i haver og på offentlige områder få stor betydning og sikre renere grundvand nær byerne, vurderer Walter Brüsch.

Kan hurtigt sive ned

Når der bliver sprøjtet på offentlige byområder, kan glyfosat sive ned i koncentrerede mængder. Det sker, fordi der ofte sprøjtes i grøftekanter og jordstykker ved arealer, hvor vand ikke kan trænge igennem. Eksempelvis veje eller parkeringspladser, hvor der er asfalteret.

Når det regner på asfalt, bliver giften opløst og ikke holdt naturligt tilbage. Derfor siver vandet med giftstofferne hurtigt og direkte ned og forurener grundvandet fra kanten af stier og veje, forklarer Walter Brüsch.

Det samme gør sig gældende for private haveejere, der sprøjter med Roundup i indkørsler eller på terrasser med fliser. Her siver glyfosat også hurtigere ned og kan ramme et grundvandsmagasin.

– Et forbud mod salg af sprøjtegift til private og mod brug på offentlige arealer vil få en hurtig effekt i byerne og ved boringsnære beskyttelsesområder. I byerne fordi det især er her, man sprøjter på befæstede arealer og i de boringsnære beskyttelsesområder, fordi man trækker »ungt« vand ned ved boringerne, siger Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening.