Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal, som illustrerer dronning Margrethes 52 år som regent i Danmark. Vi har udvalgt tallene om landbrug og fødevarer.
***
Danmarks Statistik har i en ny udgivelse samlet en række tal, som illustrerer udviklingen i Danmark i de 52 år, der er gået, siden dronning Margrethe en kold januardag i 1972 blev udråbt som regent af daværende statsminister Jens Otto Krag.
Landbruget er en af de sektorer, som har gennemgået en voldsom udvikling – eller afvikling vil nogen måske foretrække. Antallet af landbrug i Danmark er nemlig faldet meget markant siden 1972.
Dengang havde vi store og små 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der kun 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug tæller langt færre. Men til gengæld er de blevet omtrent fire gange så store i dag, som i 1972.
Jorden er blevet koncentreret på langt færre hænder. Mange bedrifter er i dag hobby- og deltidslandbrug, som tæller med i landbrugsstatistikken, selv om de udgør en begrænset del af fødevareproduktionen. Antallet af landbrugsbedrifter med mindst én arbejdsplads er faldet år efter år siden 1960 og tæller i dag kun lidt over 7.000.
Landbruget råder over 61 pct. af Danmarks areal
Selv om landbruget råder over mere end 60 pct. af Danmarks samlede areal, er landbrugsarealet blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar.
Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct.
Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972.
Dyr på de fleste landbrug i 1972
Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise.
Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke.
I slutningen af 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne rullede den grå ferguson og andre traktorer for alvor ud på de danske marker. Men i 1972 var der stadig enkelte små landbrug, som brugte arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr.
I 1970 gik 30,2 pct. af vores forbrug til fødevarer, drikkevarer og tobak. I nutidens Danmark bruger vi kun 13,6 pct. af pengene på fødevarer mv.
Værdien af en krone i 1972 svarer til 7,63 kr. i dag. Dengang kunne man købe en liter sødmælk for 1,53. I dag koster en liter mælk i snit 13,13 kr., har Danmarks Statistik regnet ud.
