Moderne vikinger på islandske heste

Sørine Jensen har givet glæden ved islandske heste videre til børn og børnebørn. Hestene har givet dem et tæt og stærkt familiefællesskab. Her ses hun sammen med datteren Annette Stenholt ved vikingetræf i Bork 2010. Foto: Gustav Bech

Sørine Jensen på 87 har reddet på islandske heste, så længe hun kan huske. Som en nutidig viking på hesteryg turnerer hun sammen med børn og børnebørn hver sommer landet tyndt.


Af Ulla Skovsbøl, journalist

Soldyrkerne slanger sig på Moesgård Strand syd for Århus. Børn bader, spiller bold og spiser is. Men under det stilfærdige sommersceneri ligger en sær rumlen af fjerne skrig og høje råb. Det lyder ikke af børn, der slås om et badedyr.

Længere henne på stranden har campister slået telte op. Sådan ser det i hvert fald ud på afstand, men ved nærmere eftersyn viser teltene sig at være af sejldug, og blandt campisterne er der en usædvanlig høj forekomst af mænd med tatoverede overarme og kniv i bæltet og kvinder i vadmelskjoler med udslået hår.

Nordens største vikingetræf
Det er fritidsvikinger fra hele Norden, Tyskland, England og Baltikum. De er her for at være med i Nordens største vikingetræf, bliver arrangeret hver sommer af Moesgård Museum.

Den uhyggelige rumlen er lyden af krigere, der træner i skoven til et nært forestående slag.
Siden 1977 har der hver sommer været vikingetræf her, i år med ca. 700 deltagere, og som i enhver ordentlig vikingelejr er der også en stor hestefold.

Små islandske heste hygger sig på en grøn mark, mens deres ejermænd- og kvinder er på vej for at hente dem til træning.

Sørine Jensen er den ældste viking
En af dem er en lille tæt kone: Sørine Jensen fra Kragelund ved Silkeborg. Hun er lejrens alderspræsident, næsten 88, og hun har været med på Moesgårds vikingetræf hver sommer i de sidste 28 år.

– Det er friheden, der er det bedste ved det, og så samværet med alle de andre hestefolk, som vi mødes med hver sommer, forklarer hun.

– Islandske heste er nogle skønne dyr, og de folk der rider islændere er dejligt usnobbede i sammenligning med andre hestefolk.

Hun elsker det udendørs liv med hestene, og både hendes datter Annette Stenholt, svigersønnen Henrik Dahl og hendes børnebørn Bo og Kim deler lidenskaben for de små seje islændere.

I hjemmesyet telt på vikingetræf
Sommeren igennem bor de sammen i et tæt familiekollektiv i deres hjemmesyede telte rundt om på landets vikingetræf.

Sørines kærlighed til heste blev grundlagt, da hun som lille pige i 1930erne lærte at manøvrere med sin fars store jyske arbejdsheste over markerne ved Pårup med plov og harve og ride dem uden saddel.

Hun har reddet lige siden og altid haft heste selv. I mange år ejede hun og hendes mand en lille ejendom ved Funder, hvor hun kunne dyrkede sin hesteinteresse, og hun lærte alle sine fire børn at ride fra de var helt små.

Nu er hun blevet alene. For seks år siden solgte hun sin ejendom for at flytte til en mere pensionistvenlig bolig, men hun har stadig selv hest. Den står opstaldet hos en søn i nærheden.

Rider flere gange hver uge
Han hjælper med at passe den, men det er datteren Annette, der har været mest vedholdende, når det gælder hestene. Mor og datter rider stadig sammen flere gange om ugen.

– Annette er da den af mine børn, jeg har det tætteste forhold til, fordi vi bruger så meget tid sammen og deler interessen for heste, siger Sørine.

Hun sidder hun på en træbænk dækket af fåreskind og venter på, at Annette og Henrik får sadlet op til hende. Det er ikke fordi, hun ikke kan selv, men nogle privilegier må der jo være ved at være gammel. Ikke mindst, når man har festet hele natten med de muntre vikinger i naboteltene, og det har Sørine.

– Min mor er mit halve liv, griner Annette, og det ser ikke ud som om, det føles som nogen belastning for hende.

Blå kjole af hør
Hun spænder sine ridestøvler og lukker dem med store knapper af hestetænder, hun selv har skåret til. Støvlerne er også hjemmelavede lige som den blå kjole af hør, syet efter gammelt mønster. Vinteren igennem tilbringer hun og Sørine mange timer sammen med at sy udstyret til sommerens vikingeliv.

Annette, der til daglig er teknisk assistent på Grundfos i Bjerringbro, har været viking lige så længe som Sørine og haft sine egne børn med på vikingelejrene fra de var helt små. Kim er ikke så entusiastisk, men i år rider Bo på tyve for første gang med i opvisningerne.

– Jeg har redet siden før jeg kunne kravle, fortæller han stolt, for Annette har lige som Sørine lært sine egne børn at ride i en tidlig alder.

Ridning holder holder Sørine i form
Nu rækker hun sin mor hånden, mens Henrik hjælper hende i sadlen. Sørine springer ikke så let omkring, som hun har gjort, men hun tror selv, hun kan holde til vikingelivet et par år endnu. Ridningen holder hende i form.

– Jeg plejer at sige, jeg bliver ved, til jeg bliver 90, men jeg døjer jo noget med ryggen, forklarer den aldrende rytter, og rykker sig tilrette i sadlen.

– Der er ikke noget i vejen med hende. Hun er bare gammel og slidt, kommer det slagfærdigt fra Anette. De har en fri, men kærlig omgangstone.

– Hun er nogle gange for grov i munden, men jeg prøver at få det pillet lidt af hende, bemærker Sørine lidt spidst om sin 49-årige datter.

Så er alle klar, og sammen tølter hele familien af sted for at slutte sig til dagens træning med alle de andre hestebårne fritids-vikinger på grønsværen.


FAKTA om tölt

  • Tölt er en naturlig, medfødt gangart hos islandske heste. En firtaktet gangart, hvor hesten skiftevis har et og to ben til jorden. Resultatet er en meget jævn og behagelig gangart for rytteren. Tölt kan være langsom som skridt og hurtig som trav.