Iltsvindet i danske fjorde og farvande er det værste i flere årtier. Det skyldes udledning af kvælstof fra landbruget og klimaforandringer.
***
Danmark oplever i disse uger det værste iltsvind i 20 år, og en ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at iltsvindet i de indre danske farvande er blevet markant forværret i løbet af den seneste måned.
Ifølge Miljøministeriet er iltsvindet det hidtil næststørste registreret for september, siden målingerne begyndte tilbage i 1990’erne.
Den nye rapport, som dækker perioden 24. august til 21. september, viser, at iltsvindet blev forværret på grund af blandt andet høj vandtemperatur. I flere områder er situationen meget kritisk for både bundlevende dyr, fisk og planter.
Værst står det til i Limfjorden og Mariager Fjord. Men også den sydlige del af Lillebælt, det sydfynske øhav og de sydøstjyske fjorde er hårdt ramte. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget signifikant siden 2010, fremgår det af rapporten.
Sørgeligt syn
»Det er et sørgeligt syn med uklart vand, fordi ting er hvirvlet op med mudder og giftig svovl-brinte, der siver op i vandet. Der er en sortmudret bund og planter, der visner, og muslinger, der klapper sammen for at undgå det, siger Jens Würgler, seniorrådgiver ved Institut for marin-økologi på Aarhus Universitet, til DR Nyheder.
Würgler er en af forfatterne bag rapporten Iltsvind i danske farvande 25. august – 22. september og forudser, at der vil gå mange år, før vandmiljøet vil få det bedre.
»Havbunden er så forarmet, at inden den vender tilbage til at blive robust, så vil der gå mange år, fordi vi har overbelastet havet igennem årtier«, siger han til DR.
Miljøministeren: Alarmerende
Miljøminister Magnus Heunicke betegner situationen som »alarmerende«.
»Det er alarmende forhold, og som miljøminister er det min hovedopgave at rette op på det. Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid«, siger miljøminister Magnus Heunicke. Han vil nu indkalde eksperter og organisationer til møde for at sikre, at alle relevante værktøjer bliver taget i brug.
Den primære årsag til iltsvind er tilførslen af store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at der bliver udledt mindre kvælstof til vores vandmiljø, understreger ministeren.
Et bredt politisk flertal blev med landbrugsaftalen 2021 enige om, at udledningen af kvælstof i alt skal reduceres med ca. 13.000 tons årligt. I den nye Vandområdeplan 3 er der aftalt indsatser, som nedbringer udledningen med 10.400 tons årligt.
Kvælstofmål
»Vi skal sørge for bedre forhold for økosystemet og fiskene i vores hav- og vandmiljø. Med de nye vandområdeplaner nedbringer vi udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det vil være med til at mindske risikoen for og hyppigheden af kraftige iltsvind. Og det er en bunden opgave, at vi skal nå vores kvælstofmål. Derfor har vi aftalt en miljøgaranti, som er en garanti for, at vi når hele kvælstofreduktionen. Hvis vi ikke når i mål ved, at landbruget søger nok frivillige ordninger, så kommer der større krav til, hvordan landmanden skal dyrke sine marker«, siger Magnus Heunicke.
Berlingske har i løbet af et helt år gennemfotograferet Danmarks havbund.
»Resultatet er skræmmende: Det ligner et månelandskab, helt uden liv. Sagkyndige peger entydigt på hovedårsagen: landbruget«, skriver skriver Lars Nørgaard fra Berlingskes gravergruppe i lørdagens avis, hvor man kan se de første billeder i serien. Avisen bringer dem under overskriften »Dødvande«.
