Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet ser nærmere på, hvad der motiverer ejere og ansatte i landbruget til at skabe forandring, der kan give bedre dyrevelfærd i landbruget.
Af Inger Anneberg, seniorrådgiver, emeritus
og Jan Tind Sørensen, professor
Hvad motiverer landmænd med større husdyrbesætninger til at skabe forandringer og forbedre dyrevelfærden? Det spørgsmål var udgangspunktet for et forskningsprojekt med en gruppe udvalgte landmænd med svin eller malkekøer.
Vi valgte syv bedrifter der havde sat forandringer i gang, som skulle skabe bedre dyrevelfærd, fx ved at de havde tilsluttet sig et dyrevelfærdsmærke, var stoppet med at halekupere pattegrisene, havde bygget til løse søer i farestalden eller havde fokus på at holde ko og kalv sammen eller på økologisk produktion af mælk. Ejere og ansatte – 17 i alt fordelt på de syv bedrifter – blev interviewet.
Undersøgelsen viste, at det er vigtigt for de involverede landmænd at komme først med nye initiativer. De havde en særlig drivkraft, en interesse i at gå foran – og gerne være forud for lovgivning, som måske var på vej. Varsler om lovgivning kunne således være en igangsætter, fordi man ønskede at tænke langsigtet i forhold til nybyggeri. Men varsler om lovgivning kunne også opfattes som en dræber, fordi man ikke ønskede at være styret af loven, men hellere ville satse på sin egen forståelse af, hvad der var bedst for dyrene.
Samtidig pegede landmænd, der fx havde investeret i nybyggeri til løse søer i farestalden, på at det kun lod sig gøre, fordi de havde en sund økonomi i bedriften. Dermed mindskedes risikoen for at investere i en bedre dyrevelfærd uden at man var sikret en øget pris for sit produkt. God økonomi syntes at være vigtigt for at landmanden vil tage et initiativ.
Væk fra masseproduktion
En motivation for forandring til en bedre form for dyrevelfærd kunne også være ønsket om at komme væk fra den masseproduktion af grise, som konventionel svineproduktion er et billede på. Nogle af deltagerne troede ganske enkelt ikke på, at masseproduktionen af svin ville være rentabel i fremtiden. Om dette sagde en af landmændene i undersøgelsen:
»Hvis vi tror vi skal konkurrere på at lave sådan en standardgris og klippe halen af den og kastrere den og dele den i to og sende den til et andet land, så de kan forarbejde kødet, så kan vi godt glemme ALT om vores fremtidige eksistens. For så er vi kørt ud på røv og albuer af Spanien og Sydamerika. Og så videre. Vi skal have noget merværdi i vores produkt, fordi vi bare har større omkostninger i det her land.« ( Bo, ejer).
Synlighed, et dilemma
Både ejere og ansatte talte om værdien af øget synlighed som en motivationsfaktor, fordi bedrifter med mere fokus på dyrevelfærd ofte får mange gæster på bedriften og altid skal være parate til at vise frem, hvad de står for. Desuden skal de også være parate til flere kontrolbesøg.
Flere af deltagerne havde mødt modstand fra landmandskolleger, som så den øgede synlighed eller de dyrevelfærdsmæssige valg som en trussel mod eller kritik af deres egen konventionelle produktion. En af deltagerne fortalte, at han måtte forlade en lokal gruppe, hvor ejerne mødtes og udvekslede erfaringer med griseproduktionen, fordi de øvrige deltagere opfattede hans ideer om ændring af produktionsformen som »luftkasteller«, som de ikke gad høre om.
Flere deltagere i undersøgelsen foretrak da også at holde lav profil i forhold til deres kolleger, fordi de ikke ønskede at deres egen omlægning til fx at blive økolog, eller at stoppe med halekupering og få løse søer i farestalden, skulle ses som en kritik af andre landmænd. Ofte stod disse landmænd i et dilemma mellem ikke at ville fremstå kritiske mod konventionel produktion, men samtidig havde de brug for at være synlige og fremhæve deres egne valg.
»Det handler ikke så meget om at skille sig ud fra mængden, for jeg synes jo stadigvæk, jeg har nogle kolleger, der også gør det skidegodt. Og dyrene har det også godt. Mine har det bare bedre, men jeg synes det er forkert at gå og pege fingre af, hvem der har det godt og hvem der ikke har det godt.« (Oskar, ejer)
En anden deltager sagde, at han ikke ønskede at træde på nogen for selv at komme op. Han foretrak at fortælle konkret, hvad han selv havde gjort og ikke fokusere på, hvad de andre undlod at gøre.
»De skal ikke kunne lægge mig til last, at jeg fremhæver deres ringe sider for at fremvise mine postive. Jeg vil hellere sige det som det er: Ja, det er rigtigt, vi har lange haler. Det fungerer for os (…) men grunden til at vi kan få det til at fungere er at vi har 30 procent mere plads i vores klimastalde. Vi fravænner grisene en uge senere..«(Bo, ejer)
For dyrenes skyld
Det var også en motivation for nogle af deltagerne at gøre noget, som var til glæde for en dyrene, for eksempel lade kalven gå længere hos koen. Samtidig ønskede de ikke at det skulle blive »det nye normale«, fx i kraft af at det ville blive påtvunget ved lov. Motivationen lå i selv at opleve glæde over, hvordan kalvene fik plads til meget mere naturlig adfærd, når de fik længere tid sammen med koen.
»Altså motivationen er jo, at når vi kigger på vores kalve NU, så tænker vi, at de har et meget bedre liv. Så vi vil slet ikke kunne forstille os, at gå tilbage. Motivationen er, at vi skal kunne få det her til at lykkes (…) De viser meget mere naturlig adfærd, og meget mere bevægelse.« (Merete, ejer)
En svineproducent fortalte, at han havde fået en helt ny glæde i pasningen af dyrene ved at lave et system, hvor soen går løs i farestalden. Det gav både ham og medarbejderne en bedre relation til dyrene.
»Ja, jeg synes jo det er helt fantastisk at kunne se soen forfra. Altså, det er da ganske skrækkeligt, et eller andet sted, når jeg ser tilbage, at man bare gik og kiggede på rumpen af dem hele tiden. Går jeg forbi en so i dag, og hun kommer hen til lågen for at hilse, jamen jeg kan jo ikke lade være, det er en naturlig ting at tage hånden ned og hilse på (…) det er vel respekt for dyret eller hvad ved jeg, jeg kan lide soen, når hun ikke er fikseret, og jeg kan lide at se medarbejderne gå stille rundt og få kontakt.« (Jesper, ejer)
Ikke nok at se på tallene
Medarbejderne spiller ofte en vigtig rolle ved velfærdsfremmende forandringer. Medarbejderens evner og lyst til se på dyrene, forstå deres behov og bakke op om plads til dyrenes behov blev fremhævet som afgørende. Men det kunne skabe problemer, hvis man som medarbejder ikke havde blik for dyrene og var mere fokuseret på produktionsresultater. En medarbejder fremhævede i interviewet, at det ikke nyttede at gøre selve produktionstallene til det væsentligste.
»Altså i den konventionelle produktion er man jo ekstrem skarpe på tallene. Hvor mange dør, osv? Og det skal man se ud over, selve det princip og erkende, at vi måske ikke er i top 5 på de tal, for det var bare andre forhold vi arbejder med. Så hvis man er oplært i sådan en top 5 besætning, skal man nok ikke søge herhen. Det skal være noget andet, som driver ens motivation. Altså at man kommer til at arbejde mere ud fra dyrenes vilkår (…) og kunne læse soens adfærd, så dem man ansætter skal være mindede for det.« (Tom, ansat)
Usikre vilkår
Flere af de involverede landmænd pegede på usikre vilkår, som følger med, når man satser på systemer som betyder bedre dyrevelfærd. Fx at man langt fra er sikker på en mérpris for det produkt, man producerer. Den risiko var flere parate til at løbe, men kun fordi de grundlæggende havde en sund økonomi på bedriften.
Landmændenes risiko ved for eksempel at tilslutte sig et dyrevelfærdsmærke kan virke uforholdsmæssig stor. Andre undersøgelser beskriver, ligesom denne, hvordan de indgår i en usikker relation med forbrugere med skiftende holdninger, med detailkæder, som ikke markedsfører produktet tilstrækkeligt og kun vil binde sig til specialprodukter i en meget kort periode- og med korte kontrakter med slagterier eller mejerier, som hurtigt kan opsiges, hvis produktet ikke sælger.
Andre usikkerhedsmomenter, som viste sig i denne undersøgelse, var mangel på rådgivning, fx fra dyrlæger, som ikke kender nok til de systemer, man ønskede at arbejde med. Undersøgelsen viste også, at motivation af medarbejderne var nødvendigt, og flere af medarbejderne understregede, at det var helt afgørende for dem at arbejdsvilkårene var gode, fx at de var tilstrækkeligt mange ansatte, fordi det skabte ro og arbejdsglæde i hverdagen.
Leksikon: Hvad er dyrevelfærd?
Der findes ikke én bestemt definition af dyrevelfærd. Begrebet dækker over en række forskellige synspunkter, som forskerne har fundet frem til gennem interviews med fx landmænd, forbrugere, forskere og politikere.
- Landmænd forstår ofte dyrevelfærd som noget der handler om dyr, som er fri for sygdomme og dyr, som yder godt.
- Forbrugerne vægter naturlighed, at dyrene kommer ud under åben himmel, har mulighed for at græsse eller rode i jorden og ikke får skåret horn af eller kuperet haler.
- Forskere lægger meget ofte vægt på, at dyr får opfyldt deres adfærdsmæssige behov, såsom mulighed for at undersøge omgivelserne, og det er da også dyrs adfærdsmæssige behov, som delvis tilgodeses i lovgivningen.
- For eksempel er det lovgivet i Danmark, at ko og kalv skal gå mindst 12 timer sammen i en konventionel mælkeproduktion og 24 i en økologisk. Det er også lovgivet, at grise ikke må halekuperes per rutine.
- At det sker alligevel i næsten alle konventionelle besætninger skyldes, at loven rummer en undtagelse, nemlig hvis der er problemer med halebid. Det er der i mange besætninger, fordi grisene går tæt og mangler mulighed for at rode og undersøge omgivelserne.
- En række af lovene på dyrevelfærdsområdet gælder for alle EU-lande, fx er det bestemt på tværs af EU at søer, når de er drægtige, skal gå løse i grupper. Derimod er det stadig tilladt at søer, når de har pattegrise , må stå fastlåst i en bøjle.
