850 traktorer i Aarhus og København gør intet bondeoprør

Nyvaskede traktorer på rad og række i København. Foto: News Øresund - Sofie Paisley

Det romantiske billede af en selvgroet bondestand, der ville være driftig og succesfuld, hvis blot byerne holdt sig væk med deres regler og bureaukrater, er en idyllisk forestilling uden hold i virkeligheden. Erkend det dog, og vær med til at løse problemerne i stedet for at skabe dem.


KOMMENTAR
Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

Var det virkelig en spontan folkelig protest fra de 1,2 millioner beboere ude i landdistrikterne, vi så i lørdags, da 350 traktorer rullede ind i Aarhus, og 500 indtog Langelinie i København? Var det den underkuede bondestand fra det såkaldt konkrete Danmark, der tog høtyven i den anden hånd og viste det glemte og nedtrådte Danmarks vrede mod den verdensfjerne elite i byen?

Næppe. Det var snarere en medieevent bestilt og arrangeret af en lille gruppe højtråbende agroproducenter, der er dygtigere til at tiltrække sig opmærksomhed end at skabe den opbakning og dialog, der kan løse problemer.

Påfaldende er det i hvert fald, at ingen etablerede organisationer eller virksomheder med tilknytning til landbruget havde ønsket at deltage i demonstrationen 21. november. Hverken Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Arla, DLG, Økologisk Landsforening, Biodynamisk Forening, Frie Bønder – Levende Land eller Landsforeningen Praktisk Økologi stillede op. Selv protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug holdt lav profil.

Påstanden om et folkeligt oprør fra beboerne på landet blev heller ikke bakket op af Landdistrikternes Fællesråd. Det er den helt overordnede landdistriktsorganisation i Danmark, som varetager fælles interesser for os alle ude på landet. Uden det blå stempel fra Landdistrikternes Fællesråd er det svært at tage et ’oprør’ alvorligt.

Oprør fra landet

Bagmændene bag demonstrationen er imidlertid så forgabte i forestillingen om at repræsentere den autentiske bonde, det ægte folk, at de gør en dyd ud af den manglende opbakning. Her behøver man blot at skele til facebooksiden Oprør fra landet, hvor administratoren, kommunikationsdirektør Jeppe Søe, der hævder at være den organisatoriske kraft bag demonstrationen, erklærede:

»Der er ingen organisation bag, ingen får lov at kuppe eller styre mere end alle andre (…) Vi er tilbudt økonomisk støtte fra organisationer, men jeg har konsekvent takket nej! Det her skulle være en folkelig protest, ikke lobbyisme eller organisationsfnidder«.

Med andre ord: Når ingen af de store samlende kræfter, der repræsenterer landbruget og landdistrikterne, står bag, er det altså blot et tegn på, at demonstrationen er et vaskeægte demokratisk og folkeligt forankret oprør.

Imidlertid ved vi, at en af Sjællands store svinebaroner, Peter Kiær fra Haslev, i december 2019 udråbte sig selv som stifteren af netop facebookgruppen Oprør fra landet. Kiær er næstformand i protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug, men han var med i lørdags på Langelinie i sin egen ret, da han leverede hovedstadsudgaven af talen ’folkestyret hylder grundloven’.

Det var altså en af landets største svinebaroner og den garvede kommunikationskonsulent Jeppe Søe, der har haft adskillige kommunikationsopgaver for Bæredygtigt Landbrug, der skabte det såkaldt folkelige oprør. Bæredygtigt Landbrug er med andre ord folkeligheden selv.

Politikere i Hitler-uniformer

Demonstrationens formål var tilsyneladende at protestere mod regeringens krav om aflivning af mink, grundlovsbrug og at skabe forståelse for minkavlernes situation. Men forståelse blev hurtigt til splittelse. For mens traktoreventen umiddelbart nød opbakning på de sociale medier, endte den med at få det glatte lag, især på grund af voldsomme udsagn på plakater, tweets og facebookopslag.

Et billede, der er tweetet hundredvis af gange, viser en traktor med en stor plakat på frontlæsseren, hvor teksten lyder ’Hitler ville være stolt af en datter som Mette Frederiksen’.

En anden meget voldsom fotomontage har også vakt skarp fordømmelse. Den viser indkopierede portrætter af statsministeren, Pernille Skipper (EL) og Pia Olsen Dyhr (SF) i nazistuniformer under teksten ’Løgner, lystmorder. Det står jeg for’.

Kommunikationskonsulent Jeppe Søe gør dog gældende, at netop denne voldsomme plakat kun optrådte på et optaktsmøde i Sønderjylland med flere borgerlige politikere, bl.a. Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, men at den blev fjernet før selve demoen. Da var billedet imidlertid foreviget og effektivt spredt ud over nettet via de sociale medier. Det efterlader et uskønt billede af nogle meget højtråbende typer, der ikke mestrer reglerne for demokratisk samtale.

Man kan med fuld ret spørge, hvad de egentlig forventer at opnå ved at tilsvine folkevalgte politikere på det groveste. Tror de virkelig, at folk i byerne lader sig intimidere af deres monsterstore skinnende traktorer? Næppe. Tværtimod puster folkene bag demonstrationen til ilden, når de påberåber sig en kunstig land-by-konflikt.

Det nazistisk inspirerede bondeoprør i 1935

Måske drømmer de sig tilbage til det helt store bondetogt mod hovedstaden, som fandt sted 29. juli 1935, da danske bønder fra hele landet strømmede til København – dog uden traktorer. Demonstrationen havde over 40.000 deltagere og var arrangeret af Landbrugernes Sammenslutning (LS). Deltagerne krævede devaluering af kronen, mindstepriser på kød, beskyttelse mod kornimport samt lavere ejendomsskatter. Deres krav blev ikke imødekommet, men de nød stor sympati.

Det paradoksale er, at traktordemonstranterne med historien in mente burde afstå fra enhver reference til nazismen. Ikke kun fordi det som påpeget på de sociale medier er virkelig dårlig stil at trække nazikortet, men også, fordi fortidens bondeoprørere faktisk var mere nazistiske end romantiske.

Stifteren af Landbrugernes Sammenslutning var gårdejer Knud Karl Nielsen Bach fra Rønge. På grund af hans nære forbindelser til Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), gik det ham galt efter besættelsen. I 1940 søgte kredsen omkring DNSAP at afsætte samlingsregeringen og gøre Knud Bach til landbrugs- og statsminister, hvilket ikke lykkedes, men i 1945 blev han anholdt og sigtet for landsforræderi og i 1947 idømt fem års fængsel. Han døde dog i 1948.

I stedet for den hadske retorik bør mændene bag traktoreventen erkende, at de ikke kun er en del af samfundet, men også er helt afhængige af det, og derfor ikke bør puste til falske konflikter mellem land og by.

Stædigt lukker de øjnene for den uomtvistelige kendsgerning, at det er folk i byerne, der sørger for, at de holder skindet på næsen i den benhårde internationale konkurrence. Hvert år overfører skatteydere jo knap syv milliarder kroner til de danske landmænd. Uden den støtte ville alle landmandsfamilier være ilde stedt. Deres traktorer er altså betalt af skattekroner.

Det romantiske billede af en selvgroet bondestand, der ville være driftig og succesfuld, hvis blot byerne holdt sig væk med deres regler og bureaukrater, er en idyllisk forestilling uden hold i virkeligheden. Erkend det dog, og vær med til at løse problemerne i stedet for at skabe dem.