FN forbyder brug af stærkt forurenende skibsolie i Arktis

Brændstofforurening er en af de store syndere i klimakrisen. Det tunge brændstof nedbrydes langsomt og er særligt slemt. Foto: Colourbox

Den Internationale Søfartsorganisation, IMO, har i dag med dansk og grønlandsk støtte vedtaget et forbud mod at sejle på tung olie (bunkerolie) som brændstof i Arktis.

Fra 2024 bliver det forbudt at sejle på tung olie som brændstof i Arktis. FN’s Internationale Søfartsorganisation har givet håndslag på at forbyde international skibsfart både at sejle på det tunge brændstof og transportere det i skibets brændstoftanke.

Det oplyser miljøminister Lea Wermelin, som kalder det et »vigtigt slag for havmiljøet og klimaet«.

Tung olie forurener luften og bidrager til klimaforandringerne, så isen i Arktis smelter hurtigere. Og hvis det slipper ud i havet, er det næsten umuligt at rydde op. 

– Det her er en vigtig milepæl for klimaet og havmiljøet i Arktis. Alt for længe har forureningen fra skibe medvirket til, at isen på Arktis smelter, og at havmiljøet lider. Jeg er derfor glad for, at vi sammen med Grønland har været med til at forhandle et forslag, der både tilgodeser befolkningen i Grønland og havmiljøet, siger miljøministeren.

Lea Wermelin havde dog gerne set, at forbuddet blev indført hurtigere.

– Men uanset hvad er det et meget vigtigt skridt i den rigtige retning, siger hun.

– I Naalakkersuisut er vi glade for, at der nu er international enighed om HFO-forbuddet. Forbuddet vil resultere i miljø- og klimamæssige gevinster og vil betyde en forbedring af risikobilledet ved olieudslip i vores region, som er særligt sårbar, siger Naalakkersuisoq for Arbejdsmarked, Forskning og Miljø Jess Svane.

Oliespild udgør stor risiko

Forskere har længe peget på netop brændstofforurening som en af de store syndere i klimakrisen – og det tunge brændstof er særligt slemt. Olien er tyktflydende og nedbrydes langsommere end lettere brændstoffer. Derfor udgør oliespild med tungt brændstof en stor risiko for det marine miljø og kystnære økosystemer.

Samtidig kan den tunge olie fanges under isen og sprede sig over store afstande. Sammenlignet med lettere brændstof udledes der langt flere partikler, mere CO2, svovl og »black carbon«.

– Fra dansk side havde vi gerne set et højere ambitionsniveau, men et forbud er først rigtigt effektivt, når vi er enige internationalt. Så må det blive kompromissets kunst, og det er rigtig godt, at alle arktiske lande støtter op om forbuddet. Fra 2024 tager vi for alvor fat, og fra 2029 er det helt slut med tungt brændstof i Arktis, siger Lea Wermelin.

Indtil nu har en række medlemslande været imod et forbud mod at sejle på tungt brændstof i Arktis. Derfor er det en milepæl, at medlemslandene i FN i dag er nået til enighed om et kompromis.

Kompromiset betyder, at internationale skibe ikke længere må benytte de miljøskadelige brændstoffer fra juli 2024, men at der kan gives dispensation indtil 2029 til fartøjer, som ikke overholder reglerne i Polarkoden om beskyttede brændstoftanke.


Fakta om tung olie

  • Oliespild med tungt brændstof i Arktis udgør en risiko for det marine miljø og kystnære økosystemer, da tungt brændstof er tyktflydende og nedbrydes langsommere end lettere brændstoffer. 
  • På den baggrund har FN’s Internationale Søfartsorganisations (IMO) Komité til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC 75) netop vedtaget et forbud mod tung olie i Arktis (HFO). Det er sket på den 75. samling, der afholdes virtuelt den 16.-20. november 2020.
  • Forbuddet kræver en ændring i artikel 43 i FN’s MARPO-konvention, som har til formål at forebygge forurening fra skibe, og som beskriver kravene til skibe, der transporterer olie.
  • Forbuddet omfatter anvendelse og transport af tung olie (HFO) som skibsbrændstof i Arktis, men ikke transport af HFO som last. 
  • For de fleste skibe træder forbuddet i kraft den 1. juli 2024. For fartøjer, der overholder reglerne under Polarkoden og har beskyttede brændstoftanke, træder forbuddet dog først i kraft den 1. juli 2029. Myndighederne i de arktiske stater har endvidere mulighed for at udstede en dispensation fra forbuddet til fartøjer, der ikke overholder reglerne i Polarkoden. En sådan dispensation kan kun udstedes med virkning frem til den 1. juli 2029. 
    Kilde: Miljøministeriet