Pape og de konservative fortsætter nedturen

Søren Pape i DR´s valgstudie. Foto: Screendump

Bedste måling i fem år for Liberal Alliance

Kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau

Partileder Søren Pape og de konservative fortsætter nedturen. Kun 10 før folketingsvalget 1. november står de konservative til kun 6,7% af stemmerne. Det viser en ny måling fra Voxmeter.

Det er det hidtil dårligste resultat i løbet af valgkampen og på niveau med valgresultatet fra 2019. På blot to måneder er de konservative gået fra at være det næststørste parti til at lande på en 8. plads.

I målingen bliver de konservative overhalet af Liberal Alliance, som med 7,5% af stemmerne kan glæde sig over den bedste måling i fem år. Til gengæld ser det ud til, at Nye Borgerlige med 3,8% har mistet noget af opdriften. Dansk Folkeparti klarer med nød og næppe spærregrænsen og får 2,4%. Danmarksdemokraterne får 6,6%

Alternativet i Folketinget

Alternativet opnår 2,2% af stemmerne, SF 9,1%, Socialdemokratiet 25,7%, mens Enhedslisten går lidt tilbage og får 6,8%. De radikale bliver halveret og opnår kun 8 mandater mod de nuværende 16 mandater.

Lars Løkke og hans parti Moderaterne vil ifølge målingen komme i Folketinget med 16 mandater og står dermed til at blive partiet med de afgørende mandater i den kommende folketingsperiode.

Hverken rød eller blå blok kan mønstre et flertal på 90 mandater. Rød blok får 86 mandater og blå blok 73, ifølge lørdagens meningsmåling fra Voxmeter, som bygger på telefoninterviews med 942 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.