Meny har de billigste økologiske varer

Butikskæden Meny har vundet Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek af økologiske varer. Pressefoto: Meny

Supermarkedskæden Meny har vundet Forbrugerrådet Tænks årlige øko-pristjek blandt dagligvarekæderne i Danmark. Menys 113 butikker landet over slår de nærmeste konkurrenter, Lidl, Coop365 og Rema1000 på det samlede indkøb af 15 økologiske basisvarer, og indtager dermed førstepladsen.

***

Supermarkedskæden Meny har de billigste økologiske basisvarer på hylderne. Det fastslår Forbrugerrådet Tænk i det årlige øko-pristjek af 15 forskellige basisvarer i dagligvarekæderne i Danmark.

Pristjekket er baseret på den samlede pris for 15 udvalgte økologiske basisvarer, der er tilgængelige i alle kæderne. Det gælder fx brune ris, kaffe, finvalsede havregryn og hvedemel. Ifølge pristjekket er det kunderne i Meny, der med en samlet pris på 222,10 kroner for de 15 indkøbte økologiske varer, slipper billigst.

Over 400 varer til Hverdagspris

»Det at vi nu har vundet Tænks øko pristjek understreger, at vi i MENY med ’Hverdagspris’ er på plads med prisen, så det er selvfølgelig en vigtig sejr«, siger Richo Bos, kædedirektør i Meny.

Sammen med de mange dygtige selvstændige købmænd har butikskæde de seneste år gennemgået en stærk udvikling, hvor der har været fokus på faglighed, et meget bredt udvalg og ikke mindst kærligheden til mad. Samtidig er det også vigtigt for Meny at kunne tilbyde nogle af de mest handlede varer til en pris på niveau med discount. I dag kan kunderne finde over 400 basisvarer til ’Hverdagspris’, og det har resulteret i en to-cifret vækst på netop de varer, fortæller kædedirektøren.

Forbrugerrådet Tænks øko pristjek er baseret på indkøb af 15 udvalgte økologiske varer indkøbt i de danske dagligvarebutikker.

Resultatet af pristjekket 2022 blev:

  • Nr. 1 – Meny: 222,10 kroner
  • Nr. 2 – Lidl: 223,86 kroner
  • Nr. 3 – Coop 365: 227,99 kroner