Butikskæder vil kun sælge soja, der ikke bidrager til afskovning

Vi er glade for at omstille til en sojaproduktion, der er ansvarlig og bæredygtig. For løsningen er ikke at stoppe med at producere soja, da det er den mest proteinrige afgrøde, vi har. Løsningen er derimod at støtte op om en bæredygtig produktion, hvor der tages hensyn til dyreliv, lokalbefolkning, natur og klimaet«. lyder meldingen fra Salling Group. Foto: Pressefoto

Ny handlingsplan vil skærpe kravene til soja, der indgår i mange forskellige produkter, der er på hylderne i SuperBrugsen, Fakta, Irma og de øvrige Coop-butikker. Også Sallings butikker føtex, Netto og Bilka varsler ny kurs.

SOJA – De store butikskæder i Danmark ændrer nu kurs og vil fremover kun sælge ansvarligt dyrket soja, der ikke rydder regnskov i Sydamerika og andre steder, som eksporterer soja i stor stil.

Coop-butikkerne vil fremover øge andelen af ansvarlig soja i sine egne varemærker. Det sker for at bidrage til en bæredygtig produktion af soja og forhindre afskovning.

En ny handlingsplan vil fremover stille disse krav til produkterne, der indgår i Coop-butikkernes sortiment:

Direkte soja (ingrediens) og indirekte soja (foder) i fødevarer i alle Coops egne varemærker skal være enten 3. parts certificeret. Alternativt skal dens oprindelse skal være godkendt og geografisk verificeret af Coop Gruppen.

Kravet gælder eksempelvis:

  • Varer hvor soja er den karakteristiske ingrediens, for eksempel sojasauce-varer der indeholder 5 % eller mere soja som ingrediens.
  • Varer der indeholder mere end 50 % animalsk(e) ingrediens(er), hvor soja er blevet brugt som foder. Det inkluderer mejerivarer, æg, kød, fisk og skaldyr. 

Coop accepterer RTRS, Proterra, Donau Soja eller tilsvarende 3. parts certificeringer. Kravet vil blive revideret hvert andet år, hvor det vil blive undersøgt, om kravet kan skærpes.

Vigtigt skridt mod en bæredygtig verden

CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese betegner det som »et vigtigt og stort skridt i retning mod en mere bæredygtig verden«.

»Det sikrer, at den soja, som vi importerer i vores varer, er produceret ansvarligt og ikke bidrager til afskovning,« understreger hun.

Coop er sammen med Dansk Initiativ for Etisk Handel en del af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, hvor andre virksomheder også fremlægger deres handlingsplaner for, hvordan de vil bidrage til, at Danmark kun importerer soja, der er produceret ansvarligt.

»Det er glædeligt, at andre aktører også gør en indsats, fordi det er vanskeligt at stå alene med, da der er tale om global produktion,« siger Signe D. Frese.

De skærpede krav om ansvarlig soja i alle koncernens egne varer er en del af Coops CSR-plan, »Tid til at handle.«

Salling Group rykker også

Også Salling Group, der omfatter føtex, Netto og Bilka, vil skærpe kravene til soja.

»Allerede i år vil al den soja, der anvendes i Salling Groups egne produkter, være bæredygtig. Produktion af soja, der bl.a. benyttes til dyrefoder, kan nemlig være forbundet med store omkostninger for miljø, mennesker og dyreliv, og derfor vil Salling Group kun indkøbe soja, der er bæredygtigt og ansvarligt produceret«, oplyser Salling i en pressemeddelelse, redaktionen modtog få timer efter udmeldingen fra Coop.

»For os handler det om at gøre en reel forskel, og den produktion, soja er forbundet med, er en udfordring, vi skal løse. Derfor ønsker vi kun soja, der er ansvarligt og bæredygtigt produceret, og vi har ikke i sinde at sidde på hænderne. Derfor vil i fællesskab med vores leverandører arbejde for at støtte en bæredygtig produktion hurtigst muligt og være i mål med det i år,« siger Jo Ottow Svendsen, der er CSR-direktør i Salling Group. 

Salling Group tæller bl.a. kæderne føtex, Netto og Bilka, og ambitionen gælder på tværs