2019 blev det bedste år i nyere tid for danske svineproducenter

2019 blev det bedste år i nyere tid for danske svineproducenter. Foto: Colorbox

Prisen på slagtesvin var i 2019 19 procent højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det bedste år i nyere tid.

SVIN – 2019 blev et guldår for Danmarks svineproducenter og det bedste år i nyere tid.

Overskuddet blev i gennemsnit 160 kroner pr. slagtesvin, efter at alle omkostninger var afholdt. Det svarer til en aflønning på 953 kr. pr. arbejdstime.

Det oplyser Danmarks Statistik, som har gennemgået økonomien i landbrugets produktionsgrene.

Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin blev 1.088 kr. pr. svin i 2019, hvilket var 19 pct. højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det var særligt afrikansk svinepest i Asien, der bidrog til de gode priser, og sådan er det ofte: De gunstige tider for danske svineproducenter skydes ofte sygdomsudbrud i andre lande, som tvinger produktionen ned og dermed letter presset på priserne på verdensmarkedet.

LÆS OGSÅ: Svinebønder spinder guld på sygdomsudbrud i andre lande