Tre nye minkfarme i Nordjylland er smittede med corona

Nu er der konstateret corona-virus på i alt 175 minkfarme. Grafik: Pixabay

Fødevarestyrelsen har fundet covid-19 på yderligere tre minkfarme i Nordjylland. Det bringer det samlede antal minkfarme med corona-virus op på i alt ni.

COVID-19 – For fem dage siden kunne Fødevarestyrelsen fortælle om den sjette minfarm med corona-virus, og i dag er yderligere tre minkfarme ramt er den frygtede virus. De otte er beliggende i Hjørring Kommune og en enkelt i nabokommunen Frederikshavn.

De nye smittede minkbesætninger spænder vidt i størrelse fra 3.500 mink til 20.000 dyr. I alt er der 37.500 mink fordelt på de tre besætninger.

Det er foreløbig kun i de nordjyske kommuner, at smitten breder sig. I resten af landets kommuner har myndighederne hidtil ikke konstateret smitte på minkfarmene, som alle screenes løbende for smitte.

Dyrene i de første smittede minkbesætninger blev alle aflivet. Men i dag får dyrene lov til at leve videre i deres bure, hvis der konstateres virus på gården.