Vi skal have mere natur og klima for landbrugsstøtten

Man skal ikke have støtte bare for at være landmand. Hvis man derimod gør noget særligt for at bevare og beskytte naturen, gør noget særligt for at fremme en klimavenlig produktion, så synes jeg, det er OK, at vi belønner de landmænd, der går forrest, mener Christel Schaldemose.

Landbrugsstøtten sluger mere end en tredjedel af EU’s samlede budget, og alene i Danmark kan landmændene årligt indkassere over seks milliarder kroner i direkte støtte. Men vi får for alt lidt for pengene, mener Christel Schaldemose, der sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokratiet. Landbruget må påtage sig et større ansvar for natur og miljø. I fremtiden skal produktionen være mere økologisk og klimavenlig, siger hun.

LANDBRUGSPOLITIK I EU – Selv om Folketinget i 2007 vedtog at arbejde for en afvikling af EU´s forkætrede landbrugsstøtte, der i 2013 kostede de europæiske skatteydere 1.130 milliarder kroner, må vi nok indstille os på at punge ud mange år endnu. Den seneste landbrugsreform faldt endelig på plads i december 2013 og skal først revideres i 2020. Indtil da skal man ikke sætte næsen op efter de store grundlæggende forandringer.

»Det er super vigtigt, at vi får drejet EU´s landbrugspolitik i en mere grøn og klimavenlig retning, men jeg må blankt erkende, at vi på væsentlige områder er bundet af reformen, som gælder i syv år. Det er lidt ærgerligt at skulle sige, men de store reformer kommer ikke til at ske inden for en overskuelig årrække«, lyder det fra Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.

»Vi kæmpede en brav kamp under forhandlingerne om landbrugsreformen – os, der er tilhænger af at et mere grønt og mere økologisk europæisk landbrug, men det lykkedes ikke at skaffe det nødvendige flertal i EU-Parlamentet. Det er jeg frustreret over, for det blokerer reelt på de store grundlæggende forandringer på landbrugsområdet i de kommende fem år«, siger hun.

Bedre vilkår for økologisk landbrug
I stedet vil Schaldemose nu satse på de mindre tiltag. Det gælder for eksempel vilkårene for den økologiske fødevareproduktion. Her er Kommissionen kommet med et udspil til revision af økologi-forordningen, som udstikker rammerne for den økologiske landbrugssektor.

»Jeg havde håbet, at vi om ikke andet kunne forbedre vilkårene for de økologiske landmænd i Europa og dermed gøre det mere attraktivt at omstille sit landbrug, men det forslag, der er kommet fra EU-Kommissionen, gør det ikke nemmere, men tværtimod sværere at være økolog«.

Ifølge Schaldemose er hverken de økologiske landmænd eller deres konventionelle kolleger ‘særligt begejstret’ for Kommissionens udspil.

»Nu får vi se, om de overhovedet kommer igennem med forslaget. Det tvivler jeg på. Med mindre vi meget hurtigt bliver enige, vil forslaget formentlig blive taget af bordet igen, og det er sikkert meget godt«, siger hun.

Schaldemose forestiller sig, at EU i lighed med den danske regering kan trække landbrugspolitikken i en mere grøn retning ved at få flere til at omlægge til økologisk drift og samtidig skabe større efterspørgsel ved at give tilskud til oplysning og afsætningsfremme. Blandt andet skal flere offentlige storkøkkener omstille til økologi, hvilket kan være med til at booste efterspørgslen.

I Danmark er målet at fordoble det økologiske areal frem mod 2020. Men hvis det skal lykkes, skal efterspørgslen stige i samme takt, ellers vil landmændene ikke kunne afsætte deres produkter og få økonomien til at hænge sammen.

Økologien er et godt eksempel på, hvordan politikerne bevidst kan anvende tilskudsordninger som et natur- og miljøpolitisk virkemiddel. Derfor er en total afvikling af landbrugsstøtten heller nødvendigvis et stærkt ønske hos Christel Schaldemose.

Derimod ser hun gerne en reduktion og omlægning af støtteordningerne, så de kan være med til at skubbe på en grøn omstilling af den europæiske landbrugsproduktion.

»Det giver god mening at bevare nogle støtteordninger, hvis vi får noget for pengene. Man skal – lidt firkantet sagt – ikke have støtte bare for at være landmand. Hvis man derimod gør noget særligt for at bevare og beskytte naturen, gør noget særligt for at fremme en klimavenlig produktion, så synes jeg, det er OK, at vi belønner de landmænd, der går forrest«, mener Christel Schaldemose.

Landbrugsstøtten, som i dag tegner sig for mere end en tredjedel af EU’s samlede budget, skal dog under alle omstændigheder reduceres.

»Det nuværende niveau er for højt og har ikke den fornødne effekt. I forvejen betaler vi rigtigt meget i landbrugsstøtte, og jeg mener ikke, at landbruget skal have endnu flere penge for at beskytte miljø, klima og natur«, siger Christel Schaldemose.

Det skæve verdensmarked
Verdensmarkedet for fødevarer er stærkt påvirket af landbrugsstøtten i de enkelte lande og verdensdele. Ikke kun Europas landmænd får tilskud. Også de amerikanske farmere og de fleste andre nyder godt af klækkelige tilskud fra skatteyderne.

Støtteordningerne er imidlertid med til at skævvride markedet. For eksempel kan man købe en pakke smør fra New Zealand billigere i Danmark end en pakke smør fremstillet af dansk mælk.

»Det er helt absurd«, mener Christel Schaldemose.

»Derfor bør vi på globalt plan være med til at fremme en produktion af fødevarer, som motiverer forbrugerne til at i højere grad at købe lokalt. Kun fordi klimabelastningen ved at sende smør og flæsk fra den ene verdensdel til den anden ikke indgår i prisen, kan det betale sig at sælge smør fra New Zealand til danske forbrugere.«

Fakta om EU’s landbrugspolitik

  • EU’s budget var i 2013 på 151 milliarder euro eller 1.130 milliarder kroner. Det er knap det dobbelte af det danske statsbudget.
  • Landbrugsstøtten udgjorde i mange år cirka halvdelen af EU’s budget. I dag er der tale om cirka 36 procent af budgettet.
  • I Danmark reduceres støtten fra 2014 til 2020 med ca. 9 procent, og støtten vil i 2020 være ca. milliarder kroner.
  • Reformen har gjort det muligt for de enkelte lande at overføre midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken og omvendt.
  • Den direkte støtte går til den enkelte landmand, mens landdistriktspolitikken går til fx. de landmænd, der eksempelvis investerer i grøn omstilling eller laver særlige tiltag til forbedring af miljø og økologi.
  • En del af den direkte støtte til landmændene udbetales fremover på betingelse af, at landmændene gennemfører en række miljøtiltag for at beskytte permanente græsarealer, dyrke forskellige afgrøder og udlægge en vis andel af arealet som særlige miljøfokusområder.