Forside Debat Skattereform kan skabe grøn omstilling af landbruget

Skattereform kan skabe grøn omstilling af landbruget

Køer ved Torsten Wetche, der har reduceret sit husdyrhold. Foto: Økologisk Landsforening/Marendine Ladegaard

Regeringens udspil til en grøn skattereform fra regeringen tager ikke fat på det nødvendige. Hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen og skabe et mere bæredygtigt landbrug, skal vi handle nu. Upopulære budskaber kan ikke gentages nok gang. Det danske landbrug skal omstilles.


KOMMENTAR
Af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Der er ingen grund til at udsætte en grøn skattereform i landbruget. I Økologisk Landsforening vil vi aktivere EU’s landbrugsstøtte som landbrugets grønne skattemodel med afgifter for belastning og betaling til klima og naturleverancer. Dét kombineret med ny teknologi kan få os i mål.

Teknologiløsninger rækker ikke alene. Vi skal selvfølgelig udvikle ny teknologi, men ikke med det mål at undlade at omstille landbruget. Ny teknologi skal anvendes i en ny ramme, ellers når vi ikke i mål hverken på klima og slet ikke på bæredygtighed, som også stiller krav om plads til natur og mad nok til alle.

Der er også helt essentielt at se på husdyrholdet i landbruget.

Landbruget skal se helt anderledes ud i fremtiden. Vi skal have genskabt balancen i landbruget mellem planteproduktion og husdyr. Vi skal have et husdyrhold, der tager afsæt i deres positive bidrag i et sundt økosystem fuldt af liv. Fremfor at have et husdyrhold, der er baseret på indkøbt foder, og som konkurrerer med os mennesker om pladsen til at producere mad.

Pris på bæredygtighed er Økologisk Landsforening forslag til fremtidens model for landbrugsstøtte.

Modellens opbygning betyder, at landmænd, der holder sig under en CO2-udledningsgrænse og som kan dokumentere, at de skaber plads til marknatur, belønnes via EU’s landbrugsstøtteordning. Omvendt vil de bedrifter, der ikke opfylder kravene, blive opkrævet en afgift i form af mindre støtte.

Exit mobile version