Forside Natur Muslinge-notat anklages for videnskabelig uredelighed

Muslinge-notat anklages for videnskabelig uredelighed

Notatet om muslingsproduktion ligner et pseudovidenskabeligt og forhastet skønmaleri. Det lever slet ikke op til vanlig forskningsmæssig standard. Derfor beder vi nu Københavns Universitet om at tage stilling til det, siger Steen og Ulnits og Flemming Højgaard Madsen. Privatfoto

Konklusionerne i et nyt notat om muslingeproduktionens effekt på havmiljøet passer som fod i hose til en ny havplan. I forslaget til denne plan flyder det med nyudpegede områder til muslingeopdræt, kulturbanker og efterfølgende muslingeskrab. Det ligner i betænkelige grad bestilt arbejde, vurderer to eksperter.

Af Flemming Seiersen, journalist

HAVMILJØ – »Havbunden bliver ikke påvirket negativt under smartfarms med muslinger.«

Det skriver lektor Bent Vismann, Marin Biologisk Sektion ved Københavns Universitet i et notat, efter at have undersøgt havbunden i Venøsund under en af Blå Biomasses omdiskuterede smartfarms. Lektoren bliver kort tid efter offentliggørelsen af undersøgelsen brugt i en video, som WSP (Blå Biomasses hovedaktionær) har lavet. Videoen lovpriser muslinger.

Bent Vismann fra Københavns Universitet optræder desuden med navn og portrætfotografi i Blå Biomasses prospekter i en anbefaling af smartfarms med muslinger som en af løsningerne på forureningen med fosfor og kvælstof.

Hans undersøgelser bygger imidlertid på helt utilstrækkelige og uvidenskabelige undersøgelser, mener to eksperter. Derfor er han nu indklaget for Købehavns Universitets »Udvalg vedrørende god videnskabelig praksis«.

Den ene klager er fiskeribiolog Steen Ulnits. Han har i en årrække arbejdet med opdræt af fisk og skaldyr i ind- og udland. Den anden er biolog Flemming Højgaard Madsen, der i nogle år var bestyrer af Marinbiologisk Institut ved Rønbjerg.

Helt utilstrækkelige videnskabelige undersøgelser

En ting er, at Bent Vismann fremhæver opdræt af muslinger i smartfarms som en gavnlig effekt på vandmiljøet. Det er i sig selv diskutabelt, siger de. En anden ting er – og det er årsagen til klagen over videnskabelig uredelighed – de helt utilstrækkelige og uvidenskabelige undersøgelser, som der ellers er en række klare videnskabelige og miljøforvaltningsmæssige krav til, siger de to klagere.

Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen skriver i deres klage, at der i notatet fra lektoren på Københavns Universitet er tale om en helt utilstrækkelig prøvetagning som grundlag for hans konklusion. Derfor kan der slet ikke drages de konklusioner, som Bent Vismann gør. De mener derfor, at det ligner bestilt videnskab og sammenligner med den såkaldte »oksekødsrapport« fra Århus Universitet, der var betalt af landbruget.

Kun undersøgt en 32 milliontedel

I den 17 sider lange klage over mulig videnskabelig uredelighed gennemgår de to eksperter en lang række af de krav, som ikke opfyldes i Bent Vismanns notat. Ser man på  prøvetagningen, er der eksempelvis kun undersøgt en 32 milliontedel af arealet under Blå Biomasses smartfarm i Venøsund. Denne smartfarm omfatter alene 181 tykke plastikrør med en samlet længde på 38 km. Herfra hænger der 3,5 dybe plastiknet med muslinger. Selve plastikrørene dækker et areal på 55 hektar. Hele anlægget er på 3,2 km fra nord til syd dækker over 90 hektar – 900.000 kvm.

Pseudovidenskabeligt skønmaleri

»At der er udtaget så få og små prøver i så stort et område betyder, at man ikke kan konkludere noget som helst videnskabeligt eller statistisk af resultaterne«, siger de to klagere. De efterspørger også, at  de vekslende strømforhold i området skal indgå i undersøgelsen.

»Det hjælper jo ikke meget, hvis strømmen blot fjerner forureningen fra Blå Biomasses anlæg og flytter dem til et andet sted i Limfjorden,« påpeger de.

»Det ligner kort sagt en pseudovidenskabelig og forhastet skønmaleri. Det lever slet ikke op til vanlig forskningsmæssig standard. Derfor beder vi nu Københavns Universitet om at tage stilling til det,« siger Steen og Ulnits og Flemming Højgaard Madsen.

»Bent Vismanns konklusioner er meget belejligt for Blå Biomasses fremtidige planer for muslingeproduktion. Den passer som fod i hose, fordi en ny havplan for Danmark er på vej. I forslaget til denne plan flyder det med nyudpegede områder til muslingeopdræt, kulturbanker og efterfølgende muslingeskrab. Så det ligner betænkeligt bestilt arbejde,« siger  de to klagere.

Nødvendigt at skaffe nye EU-midler og statstilskud

En GUDP-bevilling (Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Blå Biomasse sluttede ved udgangen af 2020. Da var det ikke lykkedes at fremstille et konkurrencedygtigt og salgbart produkt af muslingemel til dyrefoder.

Muslingemelet som dyrefoder skulle ellers være med til at fjerne fosfor og kvælstof i havmiljøet. Det var det, projektet gik ud på. Muslingmelet har da også været lovprist over for forskellige udvalg i Folketinget.

De to biologer sammenfatter deres klage i syv hovedpunkter og konkluderer, at der intet videnskabeligt grundlag er for nedenstående udtalelser fra Bent Vismann om bl.a. biogene rev, der skal være til stede over en længere årrække og altså ikke i en kortere periode, hvor der er faldet muslinger ned på bunden fra nettene under de 38 km lange rør i vandoverfladen.

Klagerne afviser således:

  • at der er et signifikant større antal arter under anlægget end referencestationerne i Venø Sund
  • at individtætheden er større under anlægget end på referencestationer i Venø Sund
  • at der overhovedet er etableret biogene rev på havbunden under produktionsanlægget, hvor et stort antal af hovedsagelig epibentiske arter (dyr, der lever på havbunden) har etableret sig
  • at de etablerede biogene rev bidrager med et lokalt rigt bunddyrssamfund i et område, hvor den økologiske status generelt er dårlig til moderat
  • at havbunden under anlægget er i en signifikant bedre økologisk status end området uden for anlægget
  • at selv om undersøgelsen ikke her omfatter antallet af fisk og deres fødeoptagelse i og under anlægget, så udgør selve anlægges net et levested og beskyttelse af fjordområdets fisk (visuelt observeret ved snorkeldykning)
  • at de biogene rev udgør en lokal fødekilde for områdets fisk, og anlægget dermed bidrager positivt til Limfjordens fiskebestand.

Ingen af de ovennævnte påstande fra notatet fra Bent Vismann er således underbygget af undersøgelsen og den manglende prøvetagning, som også påvises i klagen.

Bent Vismann afviser klagen

Bent Vismann har ikke set klagen, men afviser videnskabelig uredelighed over for miljøsitet Gylle.dk. Da han hører navnene på de to klagere, er hans kommentar:

– Ja, det kunne jeg tænke mig.

Bent Vismann siger også, at han på helt normal vis har søgt forskningsmidler hos GUDP i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Han oplyser endvidere, at han har brugt akkrediterede laboratorier til undersøgelserne, så han kan ikke se noget uredeligt eller galt i sin forskning.

Undervandsfotos viser et hvidt liglagen af svovlbakterier under muslingeanlægget 112 i Skive Fjord. Privatfoto
Exit mobile version