Forside Miljø Modebranchen er med små skridt på vej i den rigtige retning

Modebranchen er med små skridt på vej i den rigtige retning

Modeopvisning 2020.

Moden er – og med rette – en udskældt ting med mange uhyrligheder på samvittigheden, men man har i 11. time fået øjnene op for nødvendigheden i at sadle om, så det ikke kun drejer sig om at sælge smarte eyecatchere og masseproducerede billige T-shirts, men om seriøst at byde ind med aktuelle og professionelle bud på spændende og bæredygtige alternativer i den udskældte branche.

Af Marianne Müller, modejournalist

Mode sidestilles typisk med noget nyt og sprælsk, forbigående og festligt – gerne med fokus på nye farvenavne, materialer og fremstillingsteknikker. Alt sammen fristende egenskaber, der er med til at løfte og sætte kulør på både hverdag og fest og give mulighed for personlig udfoldelse. For at kunne levere til disse hverdagsdrømme kræves i mange tilfælde et fatalt indhug i naturens resurser og menneskers liv.

Én kultur har i årevis krævet nyt, og en anden har stået for skud med at levere og leve op til »business as usual«.

Men »business as usual« er i langsom opløsning. Rigtig mange i modeindustrien vil gerne ind under de bæredygtige faner, selv om det er en langsom og omkostningstung proces at omlægge fra noget, der i årevis har udmøntet sig i sikker profit til at tilslutte sig de nye strømninger, som for længst har gjort deres entre i både fødevare- og transportbranchen.

De uundgåelige strømninger med bæredygtighed i fokus har i begrænset omfang også gjort deres indtog i moden, hvor de har bidt sig fast og langsomt skubber branchen mod nye mål og værdier. Det har fx coronaen og dermed nytænkning i forbindelse med aflysning af Europas mange mode- og skomesser haft indflydelse på.   

For første gang blev den københavnske modeuges ca. 30 designershows i år afholdt 100 procent digitalt, hvor publikum via nettet kunne sikre sig plads på »første række«.  Det var en god nødløsning selv om magien ved nærvær og tæt stemning udeblev på samme måde som ved koncerter på skærm. Til gengæld fik aktørerne mulighed for at udvikle helt nye virkemidler, som fx Marimekko, der viste et show med projektion af farvefelter hen over det enkle tøj, som dermed kunne ses i nye variationer, mens andre modefirmaer illustrerede livsstilshistorier med spændende filmiske sceneskift.

Økologiske og upcyclede stoffer fra Ganni

Præsentationen af diverse designershows under Københavns Modeuge i februar blev fulgt op af en strøm af rosende nyhedsbreve om en række deltageres tilslutning til bæredygtige strømninger. Hermed ville man vise et moralsk medansvar for fremtidens bæredygtige udvikling i modeindustrien, der samtidig kan vise sig at være knaldgod markedsføring.

Blandt de toneangivende designerbrands på de digitale shows, kan fx nævnes danske Ganni, som går varmt ind for bæredygtighed og hvis seneste kollektion omfatter flere certificerede økologiske og upcyclede stoffer, lige som man i firmaets nye butikker går ind for genanvendte materialer i butiksinteriøret og har gulvtæpper lavet af stofrester fra firmaets tidligere kollektioner.

Ganni fortæller, at man endnu ikke kan kalde tøjet 100 procent bæredygtigt, fordi det kun er nogle af de anvendte stoffer, der har de certificerede værdier. Først når det færdige produkt omfattende alle bestanddele kan certificeres med de relevante symboler, kan tøjet påhæftes et af de eftertragtede symboler som fx GOTS (Global Organic Textile Standard) eller GRS (Global Recycle Standard).

Overskudsfarve og uld

Danske Stine Goya har kurs mod en mere bæredygtig produktion med brug af vedvarende energi og genanvendelse af blandt andet plastik. Foto: Copenhagen Fashion Week

Finske Marimekko havde for første gang genbrugt overskudsfarver fra sæsonen før og introducerede skjorter indfarvet med natur indigo uden kemi.

Svenske Filippa K laver strik i bæredygtig uld fra svenske får. Hun mener, at enkelhed er den reneste form for luksus under mottoet: »Reduce, Repair, Reuse, Recycle«, og svenske Schnayderman’s, som var ny i København, lancerede langtidsholdbart tøj, som bliver kønnere i brug. Det er lavet i naturmaterialer med naturinspirerede mønstre, og alle stoffer er lavet i Europa.

Danske Baum und Pferdgarten pointerede, at de havde brugt langt færre resurser i den nye kollektion end ved tidligere sæsoner, og danske Stine Goya er på vej mod det langsigtede mål at lave en kollektion i 90 procent bæredygtige stoffer i 2025, men at hun måtte holde igen med idealerne denne gang på grund af coronasituationen.

Mange flere positive tiltag kunne nævnes, og rigtig mange modefirmaer ser gennemsigtighed – fra produktion til levering og genanvendelse som nødvendige værdier i den fremtidige strategi med fx slogans som »Fra får til butik« eller »Fra råmateriale til færdigt produkt«, og man erkender samtidig, at de som holder ved de gamle normer i dag, vil miste deres kunder i morgen.

Indtil videre lyder det dog fra de fleste toneangivende modefirmaer, at de endnu ikke kan kalde sig 100 procent bæredygtige, men at de med forskellige tiltag prøver så langt hen ad vejen, som det kan forenes med deres image om nyheder hver sæson. At det er en kompliceret sag, med alle de involverede led i produktion af modetøj, gør det kun endnu vigtigere at man er fælles om målet med en bæredygtig branche – at man må gå nye veje væk fra køb og smid væk kulturen.

Store mål i sigte

Fra Copenhagen Fashion Week med direktør Cecilie Thorsmark som frontfigur presser man på for at få så mange modebrands som muligt til at gå aktivt ind for bæredygtighed, og for at opnå det lancerede man sidste år, i samarbejde med en række internationale eksperter på området, en ambitiøs treårsplan, som skal presse branchens aktører ind i de bæredygtige rammer.

Der er fx sat nye standarder for at deltage i modeugens shows, hvor det eksempelvis kan nævnes, at man ikke må destruere usolgt tøj, at man skal bruge mindst 50 procent certificerede, upcyclede, genanvendte eller økologiske tekstiler i kollektionen, at man kun må anvende bæredygtig emballage samt undgå affald ved shows. Derudover skal man optjene et minimum af points for bl.a.: strategi, design, materialevalg, arbejdsforhold og showproduktion. Uden opfyldelse af disse krav er der ingen adgang til modeugens showkalender. Deadline for de ambitiøse mål er januar 2023.

Modeindustrien er på vej, og den har travlt, hvis den skal opfylde de svære, men nødvendige krav til omstilling. Men indtil de er nået, kan vi som forbrugere presse på med at søge oplysninger om, hvor langt de forskellige brands’ er nået, og spørge ind til det i butikkerne.

Producenterne lægger sig som bekendt op ad forbrugerønsker. Så »op på disken med ønsker og krav«.  Det er nu, de seriøse producenter har mulighed for at skille sig ud.