Forside Debat Landbruget er en elendig forretning for Danmark

Landbruget er en elendig forretning for Danmark

Danske svineproducenter tegner sig for omkring 90 procent af Danmarks import af soja. Foto: Colourbox

Ingen har til dato formået at lave det store regnestykke, hvor der sættes tal på den alenlange liste af skadevirkninger fra landbruget, som skatteborgerne er tvunget til at betale for. Jeg har forsøgt at finde frem til dele af de kolossale udgifter, som landbruget pålægger det danske samfund. Og jeg efterlyser, at et hold af forskere sætter sig for at lave dette store regnestykke færdigt.

Af Kristian Sloth, journalist

Onsdag den 28. april fremlagde regeringen sin plan for, hvordan landbruget skal bidrage til at reducere Danmarks drivhusgasudledning markant frem mod 2030. Planen var ny for de fleste, men efter alt at dømme klappet af med Landbrug & Fødevarer først.

Regeringens plan er at bevare vores massive produktion af billige kød- og mejeriprodukter og satse på, at en række endnu ikke opfundne tekniske løsninger vil bidrage til en markant reduktion af erhvervets drivhusgasudledning inden slutdatoen for vores 70 pct. reduktion i 2030.

Regeringen flager med, at disse løsninger inden 2030 vil reducere udledningerne fra landbruget med over 7 mio. ton CO2-ækvivalenter, men de reelle reduktioner – fra kendte, sikre teknologier – er blot på 1,6 mio. ton, der især opnås ved at omdanne dyrkede lavbundsjorde til CO2-absorberende natur. Det skal naturligvis ske med en klækkelig erstatning til de landmænd, der i dag dyrker de drænede, ufrugtbare lavbundsjorde. 

”Danmark er et landbrugsland og bryder sammen, hvis vi ikke eksporterer de bjerge af kød og mejeriprodukter, der hver eneste dag forlader landet i lastbiler, på skibe og i fly.”

Det er landbrugets og desværre også regeringens bedste modargument, når NGO’er og visse politikere med rette beskylder industrien for at ødelægge vort klimaregnskab, miljø, biodiversitet og folkesundhed.

Men det er en lodret løgn, at landbruget er så vigtigt for Danmark, og jeg vil vise hvorfor i denne artikel.

Landbruget overdriver sin eksport

Landbruget og de relaterede koncerner Danish Crown og Arla eksporterer årligt for cirka 92 mia. kr. (2019).

Fra Landbrug og Fødevarer lyder det ganske vist gang på gang, at den af landbruget selvopfundne “Fødevareklynge” årligt eksporterer for cirka 160 mia. kr., men det tal inkluderer for eksempel fisk, blomster, tobak, øl, slik og kager. Disse varer har intet med landbruget at gøre, og selv om dette jævnligt understreges af Danmarks Statistik, NGO’er og visse politikere, så bruger Landbrug og Fødevarers effektive mediemaskine alligevel tallet igen og igen. Men den reelle eksport af kød- og mejeriprodukter var i 2019 på 92 mia. kr.

Til sammenligning eksporterer medicinalvirksomheden Novo Nordisk årligt medicin for 103 mia. kr. og modtager ingen offentlig støtte. Koncernen betalte i 2020 5,3 mia. kr. i skat til statskassen og beskæftiger 17.000 mennesker i Danmark.

Landbruget beskæftiger derimod hele 61.000 mennesker (især østeuropæere) og betaler årligt cirka 6 mia. kr. i skat. Men erhvervet modtager samtidig årligt cirka 7,5 mia. kr. i offentlig støtte og får altså mere i støtte, end det betaler i skat.

Novo Nordisk udarbejder som et af de eneste selskaber et miljøregnskab, der også viser, hvad det koster samfundet at holde Novos fabrikker kørende. Det hedder med et fint ord eksternaliteter – altså de eksterne omkostninger ved produktionen. Novo har fabrikker flere steder i verden, og globalt opgøres eksternaliteterne til at koste 1,66 mia. kr. Med andre ord: Novo påfører de lande, hvor deres produktioner foregår, en udgift på 1,66 mia. kr. Det kan være udgifter til ekstra rensning af spildevand, ukontrollabel forurening fra fabrikkerne og CO2- udledninger.

Listen af eksternaliteter fra landbruget er alenlang

Helt anderledes ser det ud med landbrugets eksternaliteter.

Det fremgår af en gennemgang af landbrugets økonomi i et svar til folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fra Miljø- og Fødevareministeriet fra marts 2020, at der kun findes meget få tal for disse eksternaliteter.

Ministeriet nævner i sit svar til udvalget kun nogle få eksternaliteter og sætter blot tal på én af dem – nemlig samfundets sundhedsudgifter til den omfattende ammoniakforurening, der næsten udelukkende relaterer sig til kød- og mejeriproduktionen. Denne forurening koster ifølge et ministersvar til Folketinget samfundet 4 mia. kr. i årlige sundhedsudgifter – altså mere end dobbelt så meget, som Novos samlede eksternaliteter koster skatteydere globalt.

Ingen har til dato formået at lave det store regnestykke, hvor der sættes tal på den alenlange liste af skadevirkninger fra landbruget, som skatteborgerne tvinges til at betale for. Jeg har gennem research og samtaler med en række forskere skaffet en del flere tal end blot dét for ammoniakforureningen. Selv om jeg endnu ikke kan diske op med et samlet tal, så taler vi i hvert fald om snesevis af milliarder kroner, som du og jeg hvert år må betale for at holde liv i kødfabrikkerne.

Her er nogle af de eksternaliteter, jeg indtil nu har på listen:

Klima
Landbruget og især kød- og mejeriproduktionen medvirker til klimaforandringer som følge af dets udledning af drivhusgasser. Erhvervet udleder årligt cirka 17 mio. ton CO2-ækvivalenter inkl. udslip fra foderdyrkning (lulucf) – eller godt 31 pct. af hele Danmarks drivhusgasudledning.

Hvis vi bruger regeringens eget rådgivende organ, Klimarådets, forslag til en CO2-afgift, nemlig 1.500 kr. pr. ton, ville landbrugets udledning årligt koste 25 mia. kr.

Miljø
Cirka 66 pct. af de udledte næringsstoffer til vandmiljøet kommer fra landbrugsdyr og foderdyrkning, og forureningen medfører en katastrofal mangel på fisk og ålegræs i vore indre farvande som vist i denne friske rapport fra DTU Aqua om fiskebestanden i indre danske farvande i perioden 2005-2019. På nuværende tidspunkt findes der ikke et tal for, hvad denne næringsstofforurening af vandløb, søer og indre farvande i vand og sediment koster fiskere og samfundet i tabt eksport.

Der sker også en forurening af vandløb, søer og farvande med landbrugets sprøjtegiftrester og tungmetaller i vand og sediment, som utvivlsomt har stor betydning for miljøet og biodiversiteten i vandet. Det betaler samfundet også en pris for, som der heller ikke findes et samlet tal på.

Landbrugsproduktionen medfører tilmed lukkede vandboringer på grund af sprøjtegiftrester og nitrat i grund- og drikkevand. Nitrat er årsag til 10 procent af samtlige lukninger af vandboringer, og flere end 500 drikkevandsboringer er lukkede på grund af sprøjtegifte siden 1994. I dag findes der sprøjtegift i cirka hver fjerde drikkevandsboring. En del stammer fra udfasede og nu forbudte gifte, men offentlige og private boringer lukkes jævnligt pga. forurening fra godkendte stoffer. Endnu en gang må man konstatere, at der ikke findes et samlet tal for, hvad denne forurening af grund- og drikkevand koster samfundet.

Sidst, men ikke mindst, medfører landbrugets kødproduktion en omfattende tungmetalforurening af landbrugsjorden. En dansk undersøgelse viser, at indholdet af zink og kobber i landbrugsjorden på et område større end Fyn overstiger EU’s tålegrænse. Metallerne binder sig til jordpartikler og forsvinder aldrig. De stammer især fra smågrises gylle, idet smågrise får ekstra meget zink og kobber gennem medicin, der skal modvirke den diarré, de får, fordi de tages alt for tidligt fra soen. Denne tungmetalforurening af landbrugsjorden kan på sigt gøre jorden ufrugtbar og udyrkelig. Der findes heller ikke et samlet tal for, hvad den forurening koster samfundet.

Biodiversitet
Der sker et betydeligt tab af biodiversitet og natur pga. ammoniaknedfald, udretning af vandløb samt fjernelse af læhegn og markveje som følge af kød- og mejeriproduktionen. Det resulterer i færre fisk, fugle og insekter.

80 pct. af al dansk landbrugsjord bruges til foderdyrkning (cirka 2 mio. hektar), og de såkaldte paragraf 3 områder samt Natura 2000 områder fjernes for at give plads til effektiv foderdyrkning. Der findes ikke et samlet tal for, hvad dette tab af små naturperler midt i de endeløse ørkenlignende fodermarker samt færre fisk, fugle og insekter koster samfundet.

Sundhed
Ifølge tal fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi er de gennemsnitlige sundhedsudgifter som følge af luftforureningen i Danmark årligt 24 mia. kr. (i perioden 2016-18).

Som nævnt længere oppe kan 31 pct. af den danske udledning relateres til kødfabrikkerne og dyrkningen af dyrefoder, og dermed koster sundhedsudgifterne fra landbrugets luftforurening skatteborgerne 7,4 mia. kr. (inkl. ammoniakforurening).

Der er desuden omkostninger for samfundet relateret til vira og bakterier fra staldene, hvor det seneste eksempel er COVID-19 i mink, men mange nok også mindes svineinfluenza, fugleinfluenza, salmonella og den multiresistente stafylokokbakterie MRSA CC398 – også kaldet svinebakterien. Danskere dør hvert år af infektion af svinebakterien, der trives i 90 pct. af alle danske svinefabrikker og spredes via luft og støv til omgivelserne.

Hospitaler skal stå klar med enestuer, hvor indlagte med den allermindste kontakt til svineproduktionen ved ankomst til hospitalet testes for MRSA CC398. Et studie fra Odense Universitetshospital viser, at en bestemt indlæggelse kostede samfundet cirka 170.000 kr.

Der er også sundhedsudgifter relateret til sygdomme for naboer til kødfabrikker på grund af stofferne fra staldene. Flere end 200 kemiske stoffer og forbindelser siver via luft, støv og arerosoler ud fra kødfabrikkerne. En nyligt udgivet rapport fra Aarhus Universitet slår fast, at der er en sammenhæng mellem de sygdomme og symptomer, som naboer til kødfabrikker oplever, og emissionen af stoffer fra staldene. Men igen har vi ikke noget samlet tal på, hvor meget alle disse landbrugsrelaterede sundhedsomkostninger koster samfundet i alt.

Ejendomsværdi
Adskillige cases dokumenterer, at tab af ejendomsværdi for naboer til dyrefabrikker koster disse familier mange penge. Naboerne stavnsbindes efterhånden, fordi deres huse mister ejendomsværdi – hvis de da overhovedet kan sælges. Læs blot om denne familie, der tjente 400.000 kr. på et døgn, da en nabominkfarm blev lukket. Samtidig taber husejere, der bor langs danske fjorde, hvert år 260 mio. kr. i mistet ejendomsværdi som følge af kvælstofforureningen ifølge et studie fra Aarhus Universitet.

Udgifter for kommunerne
Kommunerne er nødt til at betale sig fra at forlange sprøjtefri zoner omkring vandboringer og grundvand i indvindingsområder. Læs fx her, hvordan Aarhus Kommune betaler 50.000 kr. pr. sprøjtefri hektar i erstatning til landmændene. Samfundet betaler således en pris for forbud mod sprøjtning, der næsten udelukkende relaterer sig til foderdyrkning til dyr.

Desuden betaler kommunerne udgifter til vandløbsvedligeholdelse. KL har oplyst til mig, i forbindelse med mit tidligere arbejde for Greenpeace, at kommunerne i 2019 brugte 301 millioner kroner til vedligeholdelse af vandløb (grødeskæring, udretning og opgravning). Langt den største del af grødeskæringen er relateret til landbruget, da åerne er ejede af lodsejeren – altså landmanden. Alligevel betaler skatteborgerne for grødeskæring og udretning.

Landbruget er en elendig forretning
Som det ses ovenfor, har jeg indtil nu kun kunnet skaffe tal for ganske få af alle disse landbrugsrelaterede samfundsudgifter. De tal, jeg har kunnet skaffe for CO2-udledning, sundhedsudgifter, tab af ejendomsværdi samt vandvedligeholdelse, beløber sig til 33,5 mia. kr. årligt, hvis man lægger dem sammen.

Dertil kommer det, der ikke findes tal for: altså samfundets udgifter til forurening af vandløb, søer, indre farvande, grund – og drikkevand, landbrugsjorden og luften, sundhedsudgifter relateret til emission af vira og bakterier fra staldene, mistet turisme, tab af fiskebestande, frikøb af jord til sprøjtefri områder og sikkert meget, meget mere.

Vi er dét EU-land med mindst vild natur. Vi er Europas mest opdyrkede land. Vi har Europas ringeste biodiversitet både til lands og til vands. Vi er det land i verden med flest svin pr. indbygger.

Jeg gætter på, at det meget vel kan koste skatteborgerne op mod 100 mia. kr. om året at bevare disse skamfulde rekorder, der alle kan relateres til vores gigantiske kød- og mejeriproduktion.

Og jeg efterlyser som nævnt, at et hold af forskere sætter sig for at lave det store regnestykke færdigt. Et sådant arbejde bør ikke være statsfinansieret, for så vil ministerierne som så ofte tidligere sørge for, at billedet bliver mere positivt, end det faktisk er. Måske kan det i stedet finansieres af fonde?

Lad mig lige ridse hovedpointen op igen: Landbruget får mere i støtte, end det betaler i skat, og det koster årligt skatteborgerne mange milliarder kr. at rydde op efter erhvervet, der samtidig er Danmarks mest forgældede (samlet gæld på 2-300 mia. kr.).

Konklusion: Landbruget er en elendig forretning for samfundet.

Regeringen mangler mod
Vi har et problem – et meget stort problem. Skiftende regeringer har tilladt det magtfulde landbrug at få så megen magt, at erhvervet nu holder Danmarks klimaregnskab, miljø, biodiversitet og folkesundhed i et jerngreb.

Kun danske politikerne kan for alvor gøre noget ved det. Der kommer ikke handling fra EU, der efter års forhandlinger efter alt at dømme er på nippet til at vedtage landbrugsstøtten for de næste 7 år. Planen fra Ministerrådet og Kommissionen er systembevarende og består næsten udelukkende af støtte til kød- og mejeriproduktionen.

Næ, håbet ligger i, at danske politikere finder modet til at tage livtag med landbruget og gradvist, men markant reducere antallet af landbrugsdyr og dermed frigøre den jord, der skal omdannes til CO2- absorberende natur og skov.

Overalt på kloden vinder fremtidens plantebaserede mad frem på bekostning af kød- og mejeriprodukter. Hvis landbruget havde modet til at omlægge sin produktion fra kød- og mejeriprodukter til plantemad, kunne vi blive verdensmestre i plantemad i stedet for i at lave billigt kød.

Men landbruget og blå blok, som regeringen jo hører til, er systembevarende tøsedrenge.

Artiklen har også været bragt i Ræson.