Forside Natur Handel med vilde dyr stjal billedet fra biodiversitetens festår

Handel med vilde dyr stjal billedet fra biodiversitetens festår

Tre elefanter tager sig et fælles bad i Kagera i Uganda. Floden begynder i Burundi. Den er et tilløb til Victoriasøen og regnes af mange som Nilens fjerneste tilløb. Foto: Ulla Skovsbøl

2020 skulle have været et festår med fokus på Jordens fantastiske artsrigdom og naturens mangfoldighed. Men corona-pandemien stjal billedet og overskygger alt. Det er paradoksalt, når virussen netop kan siges at være et resultat af Jordens drastisk faldende biodiversitet.


Af Julie Luna Bayer
cand.mag. og mediemedarbejder hos Wildwood Trust, UK

NATUR – En kirkeugle tuder i det fjerne, en bison grynter, mens den klør sin massive krop op af et træ. Egern flyver op og ned af træstammer, og en ulv traver energisk hen over skovbunden.

Det er ikke en idyllisk, vild naturscene, men hverdag i den corona-lukkede dyrepark, hvor jeg arbejder. I roen, der omgiver dyrene, synes realiteten af covid 19-kaos uendeligt langt borte. Alligevel er dyrene for mig en trist påmindelse om lige præcis covid-19.

Om hvordan udnyttelse af vilde dyr har forvandlet zoologiske haver fra steder der – ganske vist ofte under horrible forhold – fremviste en fantastisk palette af eksotiske arter – til groft sagt at være avlsfabrikker, der skal holde liv i ‘den sidste af sin slags’.

For det er netop tilfældet for en lang række af jordklodens arter: De overlever i dag kun i zoo og institutioner, og mange står til at følge dem på grund af menneskets rovdrift på planeten.

Efterspørgsel efter tømmer, minedrift og urbanisering kræver sin plads, og ofte stammer netop træ og mine-fund fra steder, som i forvejen er under pres. Det gælder fx regnskoven i Amazonas, hvorfra resten af verden modtager træ til alt fra havemøbler til byggeri. Sjældne jordmineraler og andre geologiske materialer, som bruges til blandt andet batterier og smartphones, stammer fra områder, hvor kæmpe arealer mere eller mindre udbombes.

Skovareal på størrelse med Italien ødelægges

Regnskov rundt omkring i verden omdannes dagligt til marker af produktion af palmeolie og soja. Palmeolie tilsættes en række forbrugsprodukter, mens soja i stor stil bruges som foder, bl.a. til danske grise. Sidst men ikke mindst står kødkvæg for omkring 60% af al skovfældning[1], med ødelæggelse af et skovareal cirka på størrelse med Italien hvert år[2], for at gøre plads til græsning og foderproduktion.

Det er derfor heller ikke så underligt, at over halvdelen af verdens økonomi afhænger helt eller delvist af naturen, ifølge World Economic Forum.

Men vores rovdrift påvirker økosystemerne i verden og dermed biodiversiteten. Levesteder for dyr og planter enten ødelægges eller presses til det yderste, mens forurening og klimaforandringer drastisk ændrer livsvilkårene for en række arter.

Artsrigdommen på jorden er således faldet med over 52% siden 1970 (The Living Planet Index og WWF).

Udnyttelse af vilde dyr

Handlen med vilde dyr, herunder den illegale handel, er steget kraftigt de seneste årtier, til i dag at være den fjerde største industri i verden, kun overgået af menneskehandel, våben og narkotika (WWF). Kombinationen af internettets salgsmuligheder, menneskets fortsatte indtrængen på naturen, samt den stadige korruption i mange lande, er formentlig en stor del af årsagen til stigningen (WWF m.fl.).

Et eksempel på dette er illegal jagt med snarer, som er blevet en af de største trusler mod biodiversiteten i Asien og Malaysia, hvor millioner af snarer lurer i junglen. Går et dyr i snaren, dør det en langsom og pinefuld død. Hvis det arme kræ da ikke gnaver sig selv fri for derefter at dø af infektion.

Mange vilde dyr og planter bruges i traditionel medicin, mens millioner andre lander i suppegryden som delikatesser eller omdannes til eksotiske smykker. Knap 9.000 arter er i dag i fare for at uddø som følge af illegal handel[3].

Adskillige indfange vilde dyr får et liv i underholdnings industrien. Fra indfangne delfiner og fx spækhuggerne i Seaworld, til dyr i cirkusser, til steder hvor penge kan købe dig selfies med fx en elefant eller et dovendyr. Der eksisterer i dag flere tigere i fangenskab end i det fri (WWF). En verden den groteske dokumentar ‘Tiger King’ gav et indblik i.

En lang række andre arter indfanges for at blive kæledyr eller trofæer – levende eller døde – i rige menneskers samlinger.

Endelig må vi ikke glemme de etiske aspekter ved at håndtere og holde vilde dyr, ofte under dybt inhumane forhold. Fra solbjørne som i årevis tappes for galde i Asien, til hajer hvis finner hakkes af, hvorefter de smides levende tilbage i havet, til vilde dyr stuvet sammen i bure på markeder, uden plads til at bevæge sig. Som Jane Goodall skriver ‘må vi huske at disse dyr  føler både frygt, smerte og håbløshed[4].

Fra pangolin til pandemi

Det er efterhånden alment kendt, at coronavirus havde sin oprindelse blandt vilde dyr.
Der eksisterer formentlig millioner af virusser, som cirkulerer både inden for arter og på tværs af arter.

Ofte er vært og virus tilpasset hinanden (en virus er ikke meget værd, hvis dens vært dør), og i nogle tilfælde er der sågar tale om et gavnligt forhold for begge parter. Det vil også ofte være sådan, at jo længere tid et virus har eksisteret i en art, jo mindre skade gør den. Fx stammer HIV oprindeligt fra vilde primater, hvem virussen sjældent skadede.

Forskere mener, at en stor artsrigdom sænker risikoen for spring af virusser mellem arter[5], blandt andet fordi en bred genetisk pulje giver mere resiliens og derfor bedre modstand mod sygdomme, som det også ses i blandt andet afgrøder.

Men med den stigende skovfældning og menneskets fremtrængen overalt på jorden, forsvinder bufferzonerne mellem dyr og mennesker og øger risikoen for såkaldte ‘spillovers’ af vira.

Det var vådmarkederne i Wuhan et glimrende eksempel på: Cocktailen af mennesker og menneskemad med blod, ekskrementer m.v. fra dyr gav det perfekte miljø for en spillover.

Eksempler på spillovers eksisterer dog også langt tættere på hjem, i vore egne kvæg- og svinestalde. MRSA, svine- og fugleinfluenza og mund- og klovsyge er alle eksempler på sygdomme, som til dels er opstået, fordi dyr til human fortæring er stuvet sammen under meget tætte forhold med optimale forhold for spredning af sygdom og spredning til mennesker[6].

To tredjedele af alle menneskelige sygdomme stammer i dag fra dyr, og det forventes at tallet vil stige[7].

Biodiversitetens superår

2020 er såkaldt biodiversitets-superår. Et år, der skulle få folk til at forstå langt bedre end hidtil, hvor komplet afhængige vi er af mangfoldighed inden for både dyre- og planteriget. Men også hvordan klimaforandringer unægteligt hænger sammen med biodiversitetskrisen.

For diversitet i naturen gør i alle henseender stærk. Mange typer træer i samme skov betyder stærkere træer, mere CO2-støvsugning og renere vand. Flere typer planter giver større resiliens mod sygdomme og forandringer i klimaet. Mangfoldighed i dyr og insekter giver stærkere økosystemer, bedre spredning af pollen (og dermed bestøvning af vores afgrøder). Og så videre og så videre.

Alt sammen er det ed til at sikre mennesket mad, medicin og et fysisk og mentalt rigt liv.

Konceptet bag super-året er således de såkaldte ‘nature based solutions’ og en grundidé om, at naturen i sig selv er løsningen på både klimaforandringer, naturødelæggelser og menneskelig mistrivsel – hvis vi da formår at bevare den.

Pt er der fokus på koblingerne mellem coronavirus og biodiversitet, og det er godt. Men vi skal altså finde nogle meget større guns frem. Med Greta Thunbergs ord ‘brænder huset’ atter, og det brænder mindst lige så voldsomt som af klimaforandringer.

Med coronavirus står vi igen-igen foran en skillevej, hvor vi har muligheden for at gentænke vores med-eksistens på denne jord.

Er vi i stand til at se op fra truslen mod vores egen race og se, at denne intet er i sammenligning men den krise, der vil komme i det lange løb, når vi fortsætter med at skade de levende væsener, vi deler denne planet med?

Links og noter:

https://www.murdoch.edu.au/news/articles/how-do-viruses-mutate-and-jump-species

https://theconversation.com/what-are-viruses-anyway-and-why-do-they-make-us-so-sick-5-questions-answered-131877

https://www.theguardian.com/environment/2020/mar/18/tip-of-the-iceberg-is-our-destruction-of-nature-responsible-for-covid-19-aoe


[1] https://www.fern.org/news-resources/eu-consumption-of-beef-and-deforestation-91/

[2] https://www.meatfreemondays.com/meat-eating-contributes-second-worst-year-rainforest-destruction/

[3] https://www.ft.com/content/5ae20936-0a5b-11ea-bb52-34c8d9dc6d84

[4] https://news.mongabay.com/2020/05/jane-goodall-covid-19-is-a-product-of-our-unhealthy-relationship-with-animals-and-the-environment/?fbclid=IwAR1QgLWFdYRoXtQhKCeZJz83MwL0EKKONof-80W-hwSCvlYVNH4cbrqF_fw

[5] https://www.unenvironment.org/news-and-stories/video/how-nature-can-protect-us-pandemics

[6] https://time.com/5819801/rethink-industrialized-farming-next-pandemic/

[7] https://www.theguardian.com/world/2020/apr/06/ban-live-animal-markets-pandemics-un-biodiversity-chief-age-of-extinction

Exit mobile version