Forside Øvrige sektioner Landbrug Grundvandsparker og økologi skal beskytte vores drikkevand

Grundvandsparker og økologi skal beskytte vores drikkevand

Pia Olsen-Dyhr ved SF´s landsmøde 2017. William Vest-Lillesøe

Nyt udspil fra SF, der vil beskytte et areal på 200.000 hektar mod nedsivning af sprøjtegifte til grundvandet, møder modstand hos Landbrug & Fødevarer.

RENT DRIKKEVAND – For at sikre at de næste generationer også kommer til at kunne drikke vand direkte fra hanen, skal der laves nye naturområder, og landmænd skal tvinges til at lægge om til økologisk landbrug.

Det er ifølge DR tanken bag et nyt udspil fra SF.

Partiet vil have et omfattende forbud mod pesticider til at gælde for langt større områder omkring drikkevandsboringer, end man i forvejen har bestemt.

»Vi kommer med det nu, fordi tallene, for hvor mange pesticider vi finder i vores drikkevandsboringer, vokser og vokser. Vi er simpelthen nødt til at få sat tempoet op, hvis vi skal sikre fremtidens rene drikkevand«, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF til DR.

Skal kunne låne penge til opkøb

Til at beskytte arealet vil SF have, at staten afsætter 8 milliarder til en ny fond, der skal gøre det muligt at lave de såkaldte grundvandsparker.

Fra fonden skal kommuner og vandværker kunne låne penge til opkøbe jord i store arealer omkring drikkevandsboringer, hvor der skal udlægges natur med formål om at beskytte hele det område, hvor grundvandet ‘siver ned’.

Desuden skal der findes midler til at kompensere de landmænd, der tvinges til at omlægge deres landbrug til økologisk drift, skriver DR.

Til at beskytte arealet vil SF have, at staten afsætter otte milliarder kroner til en ny fond, der skal gøre det muligt at lave de såkaldte grundvandsparker.

Milliardfonden til opkøb af jord skal give mulighed for billige lån til vandværkerne. Det betales af alle os, der drikker vandet over mange år. På den måde bliver prisstigningen minimal og ikke noget, den enkelte forbruger bemærker, vurderer SF.

Staten skal betale 1/3 af afdragene på lånene og desuden halvdelen af udgifterne til naturpleje indtil lånene er betalt tilbage. Udgiften for staten vil være omkring 185 millioner om året, som SF foreslår at finansiere ved at indføre topskat på høje aktieindkomster.

LÆS OGSÅ:
En fond kan frikøbe jorden og sikre rent drikkevand i fremtiden

Lignende forslag fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Udspillet kommer efter, at Kim Quist, der er direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, i går på GreenUpdate.dk lancerede et forslag om at lade en fond frikøbe store arealer for at beskytte drikkevandet for kommende generationer.

Ifølge DR bliver udspillet taget pænt imod af både Venstre, Enhedslisten og Radikale Venstre, mens Landbrug & Fødevarer ikke overraskende er imod.

Anders Panum, der er miljødirektør i Landbrug og Fødevarer, mener, at der er streng kontrol med, hvilke sprøjtegifte, der anvendes.

»Når vi finder pesticider i vores grundvand i dag, så er det jo næsten udelukkende nogen stoffer, som i dag er forbudte. Det vi finder, som vi ikke ønsker at have i vandet, skyldes hvad man gjorde i fortiden, hvor vi ikke havde fokus på vores grundvand, og hvor der var tilladt produkter, som heldigvis er forbudte i dag«, siger han til DR.

En engangsinvesteringer på 1.000 kroner

Ifølge Danmarks Økologiske Jordbrugsfond kan man frikøbe 200.000 hektar for en engangsinvestering på lidt over 1.000 kroner pr. indbygger, siger fondens direktør, Kim Quist.

»Hvis 200.000 hektar jord kræver beskyttelse, kan vi forstille os, at 50% af landmændene siger frivilligt ja til den nuværende kompensation for en pesticidfri dyrkning. En del af sådan en aftale kan være en aktiv jordfordeling, hvor landmanden får tilbudt noget andet jord, end den jord, som ligger ovenpå grundvandsmagasinerne. Tilbage står vi med 50% af landmændene, som hellere vil sælge jorden«, forklarer han.

»Med en nuværende jordpris på omkring 150.000 kr. per hektar beløber det sig med et areal på 100.000 hektar til 15 mia. kroner. Men fordi Realkreditinstitutterne med en statsgaranti i ryggen kan gå ind med en belåning på 60-70 %, betyder det, at en drikkevandsfond kun skal rejse små 5-6 mia. kr. i aktiekapital i løbet af de næste år«, siger Kim Quist.

Ifølge ham er det et meget lille beløb, hvis vi sammenligner med de offentlige budgetter og de store danske fonde og virksomheders kapitalgrundlag.

»Hvis vi sætter det i perspektiv, svarer det til en engangsinvestering på godt 1.000 kr. pr. indbygger for at sikre kommende generationers rene drikkevand. Det må vi vel have råd til«, lyder det fra Kim Quist.