Efter en uge med voldsomme hacker-angreb er GreenUpdate atter online og klar til at servere grønne nyheder og debat for læserne.
***
GreenUpdate.dk har i løbet af ugen været mål for et ondsindet hackerangreb, formentlig med det formål at ødelægge vores lille, uafhængige netmedie, men som du kan læse, er vi nu online igen.
Vi har heldigvis formået at minimere skaderne efter det voldsomme stormløb og har samtidig øget sikkerheden, så det bliver sværere at ramme os.
Om det er enkeltpersoner, lyssky politiske netværk eller udenlandske magter, der har været på spil, står ikke helt klart. Vi bliver hver dag besøgt af af læsere fra adskillige lande.
Men i hvert fald er vi atter online og klar til at servere flere grønne nyheder og debat.