Flour fra tandpasta kan skade børns intelligens

Selvom Danmark aldrig aktivt har tilført grundvandet fluor - som for eksempelvis det er tilfældet i Nordamerika - så findes fluor i alverdens materialer i naturen, hvor det efter nedbrydning finder vej ud i vandhanerne. Foto: Colourbox

Det er på høje tide at revidere begejstringen for at spise eller drikke fluorid for at få færre huller i tænderne, lyder det fra Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på SDU.

Den helt store helt i skoletandlægernes mund-arsenal var tilbage i 1980’erne fluorskylninger, hvor ungerne blev hevet væk fra tavlen til fordel for en ordentlig emalje-forstærkende skyller.

Opfattelsen af fluor som et vidundermiddel i forebyggelsen af caries – huller i tænderne – strækker sig dog helt tilbage til midten af 1950’erne i USA, hvor undersøgelser kædede fluor i drikkevandet og raske tænder sammen.

Nu viser to store undersøgelser i Mexico og Canada imidlertid, at fluor ikke alene kan skade hjernens udvikling – men gør det ved indtag af selv ganske små doser. Det skriver netmediet ing.dk.

»Det er på høje tide at revidere begejstringen for at spise eller drikke fluorid for at få færre huller i tænderne«, lyder det fra Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på SDU og medforsker i det netop publicerede studie.

Fluorid virker lokal på emaljen, men flourid skal ikke ind i blodbanen og videre til resten af kroppen, lyder advarslen.

Selvom Danmark aldrig aktivt har tilført grundvandet fluor – som for eksempelvis det er tilfældet i Nordamerika – så findes fluor i alverdens materialer i naturen, hvor det efter nedbrydning finder vej ud i vandhanerne.

Samtidigt er det en fast ingrediens i tandpasta, vand på flaske og særligt te fra bestemte områder. De store studier i Mexico og Canada har målt fluorindholdet i hundredvis af urinprøver fra gravide kvinder og sammenholdt med intelligensprøver hos børn, skriver ing.dk.