Forside Øvrige sektioner Landbrug Esben Lunde så passivt til, mens landmænd svindlede for millioner

Esben Lunde så passivt til, mens landmænd svindlede for millioner

Esben Lunde Larsen var en af de ansvarlige ministre med ansvar for landbrugsområdet i Lars Løkkes regering fra 2015 til 2019. Foto: Kim Vadskær

Landbrugsstyrelsen og skiftende ministre har i årevis set passivt til, mens landmænd og deres virksomheder har svindlet med landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har nu undersøgt perioden fra 2014 til 2019, mens Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen var de ansvarlige ministre for landbrugsområdet og via landbrugspakken gennemførte store lempelser for landbruget.

I en ny rapport kommer Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af udbetalingen af landbrugsstøtte til danske landmænd og deres virksomheder. Den blev offentliggjort onsdag 12. maj.

Interne dokumenter viser, at myndighederne i 15 år har vidst, at det har været mulig at omgå de formelle regler og dermed uberettiget få udbetalt mange millioner ekstra fra statskassen og EU, der årligt uddeler omkring syv milliarder kroner i støtte til landbrugssektoren i Danmark.

Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte, fremgår det af rapporten.

Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologi­-ord­ningerne for 68 mio. kr. i perioden fra 2014.

»I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ik­ke er udbe­talt uret­­­­mæs­sige tilskud«, fremgår det af rapporten.

Formel opsplitning i flere mindre enheder

Allerede i 2005 kunne Landbrugsstyrelsen i et internt notat pege på, at et sammenfald af personkredsen i virksomhedskonstruktioner var en tydelig indikator for omgåelse af reglerne.

Tre år senere – i 2008 – beskriver Landbrugsstyrelsen i et internt notat, hvordan det er muligt at omgå reglerne og hente flere penge i den milliardstore pengekasse, der går til landbrug og fødevareindustri.

Det kan fx ske ved formelt at splitte et landbrug med 90 hektar op i tre mindre enheder på hver 30 hektar, der dog er ejet af den samme personkreds. Ved at få tildelt flere CVR-numre, var det formelle grundlag for at få udbetalt støtte på plads, selv om ejerkredsen var præcis den samme.

Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i tilskud i direkte hektarstøtte og et utal af støtteordninger til nye stalde, miljøforbedringer, forskning, moderniseringer, skolemælk, skolefrugt mv.

Skarp kritik fra Rigsrevisionen

Rigsrevisionen kritik af den manglende kontrol er skarp:

»Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i perioden 2014-2019 ikke har sikret en korrekt og tilstrækkelig kontrol af tilskud til land-brugere. Landbrugsstyrelsen ved fx ikke, hvor stor en andel af de 888 mio. kr., som er udbetalt i tilskud i 2019, der uberettiget er udbetalt til landbrugere, fordi de har opsplittet deres bedrifter«, skriver de.

»Statsrevisorerne finder, at det i den forbindelse er en skærpende omstændighed, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selv om Landbrugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at det medførte, at nogle landbru­gere har kunnet opnå uret­mæs­sige fordele. Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrations­grundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overens­stemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre«, skriver statsrevisorerne.

Landbrugsstyrelsen: Der skal være styr på kontrollen

Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, tager kritikken meget alvorligt og vil nu udarbejde en opfølgningsplan, siger hun.

»Der skal være styr på forvaltningen, og der skal være styr på kontrollen. Det kan der ikke være to meninger om. Jeg vil understrege, at en god forvaltningskultur har et stort fokus i vores organisation. Det følger blandt andet af ministerens 10-punktsplan. Derfor tager Landbrugsstyrelsen kritikken meget alvorligt og vil lave en konkret opfølgningsplan. Derudover har vi en dialog med EU-kommissionen om, hvordan vi kan styrke kontrollen«, siger Jette Petersen.

Landbrugspakken kostede Eva Kjer ministerstolen

Den overordnede kritikken retter sig især mod de øverste ansvarlige for området i den periode, undersøgelsen omfatter. Nemlig de to tidligere Venstre-ministre: miljø- og fødevareministre, Esben Lunde Larsen og Eva Kjer Hansen, begge med tætte bånd til landbruget. Men det er dog uvist, om ministrene vil blive draget til ansvar, selv om det ifølge ministeransvarlighedsloven formelt er muligt.

Eva Kjer Hansen blev miljø- og fødevareminister i juni 2015, da Lars Løkke dannede regering og fusionerede Miljøministeriet med det daværende Fødevareministerium for at eliminere de mangeårige konflikter mellem miljø- og landbrugsinteresser.

I forbindelse med skandalen om regeringens landbrugspakke, som ophævede en lang række miljø- og naturrestriktioner og blandt andet fjernede gylle- og gødningsloftet, måtte Eva Kjer Hansen dog allerede i 2016 vige pladsen til fordel for Esben Lunde.

Esben Lunde fik skræddersyet stilling i Washington

Landmandssønnen og teologen Esben Lunde videreførte Løkke-regeringens vidtløftige liberaliseringer af lovgivning og regler for miljø- og landbrugsområdet.

Esben Lunde Larsen blev en omstridt og særdeles upopulær minister, der utallige gange blev kaldt i samråd og konstant lå i krig med de grønne organisationer.

I august 2017 fik Lunde Larsen frataget fiskeriområdet i forbindelse med skandalen om kvotekongerne, og 1. maj året efter trak han sig som minister. I juli 2018 meddelte Esben Lunde, at han ville stoppe i folketinget og kunne samtidig stolt oplyse, at han havde fået en »skræddersyet« stilling i World Resources Institute.

»Fra oktober måned begynder jeg i en skræddersyet stilling som fellow hos den globale tænketank, World Resources Institute, i Washington D.C. beliggende helt tæt på Det Hvide Hus og Kongressen«, skrev den tidligere Venstre-minister, som overdrog sit ministerium til Venstres nuværende politiske leder, Jakob Ellemann-Jensen.

»Det bliver fantastisk at kunne fortsætte med at arbejde med et område af betydning i forhold til at bruge verdens ressourcer bedre. Som følge af dette udtræder jeg af Folketinget første tirsdag i oktober efter næsten 13 år som politiker, hvoraf syv gode år har været som MF’er og næsten tre som minister«, oplyste Esben Lunde Larsen på facebook i et opslag, som han kort tid efter slettede.

Venstres nuværende politiske leder, Jakob Elleman-Jensen, blev miljø- og fødevareminister efter Esben Lunde og sad på posten, indtil folketingsvalget i juni 2019, som bragte Mette Frederiksen og den nuværende socialdemokratiske regering til magten.

Fra Rigsrevisionens rapport

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 12. maj 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

»Landbrugsstyrelsen – under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske­ri – udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i tilskud til landbrug­ere som led i udmøntningen af EU’s landbrugspolitik dels som direkte støtte, dels gennem Landdistriktsprogrammet. 

Størstedelen af tilskuddene til landbrugerne er finansieret af EU-midler og skal ad­ministreres i overensstemmelse med reglerne i EU-forordningerne. Som udbetalingsorgan for EU-tilskud skal Land­brugs­styrelsen således kontrollere tilskudsmodtageres bagvedlig­gende ejerforhold for herved at kunne opdage og identificere mulige uregel­mæs­sigheder og omgåelser af en række støttelofter, kontroller og sank­tioner, som er fastsat i EU-regler og nationale regler. Ejerforholdene skal kontrolleres, da landbrugerne kan opnå uretmæssige fordele og tilskud ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge om tilskud fra flere selskaber. 

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i perioden 2014-2019 ikke har sikret en korrekt og tilstræk­kelig kontrol af tilskud til landbrugere. Den utilstrække­lige kontrol medfører risi­ko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra Europa-Kom­mi­ssionen. 

Statsrevisorerne finder, at det i den forbindelse er en skærpende omstændighed, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selv om Landbrugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at det medførte, at nogle landbru­gere har kunnet opnå uret­mæs­sige fordele. Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrations­grundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overens­stemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre.

Kritikken er bl.a. baseret på disse undersøgelsesresultater: 

  • Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte. Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologi­ord­ningerne for 68 mio. kr. i perioden 2014- I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ik­ke er udbe­talt uret­­­­mæs­sige tilskud.
  • Rigsrevisionen har i 26 ud af 50 gennemgåede sager identificeret én eller flere mangler, som betyder, at der ikke bliver givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud i overensstemmelse med de fastsatte krav.
  • Rigsrevisionen har i 6 ud af 50 sager konstateret, at Landbrugs­styrelsen ikke har dokumentation for, at ansøgeren ejer eller forpagter det areal, hvorpå investeringen gennemføres.
  • Rigsrevisionens gennemgang af sagsbehandlingen af 4 ansøgninger om tilskud under ordningen ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016” viser, at Landbrugs­styrel­sen foretog flere modstridende juridiske vurderinger af, om ansøger forsøgte at omgå støtteloftet, men endte med at behandle ansøg­ningerne. Landbrugsstyrelsen orienterede Miljø- og Fødevare­mini­steriets departement om, at det var sket under pres fra erhvervs­organisationen Landbrug & Fødevarer. Sagskomplekset er foreløbig underkendt af Europa-Kommissionen. 

Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på baggrund af beretning nr. 22/2016 om kvotekoncen­trationen i dansk fiskeri, beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeri­om­rådet, beretning nr. 10/2019 om kontrol med dyretransporter og nu beret­ning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere vur­derer kvali­teten af ministeriets tilskudsforvaltning og kontrolvirk­somhed samt de­par­te­mentets tilsyn hermed.«

FAKTA Fra rapporten:

  • Tilskud til landbrugere er hovedsageligt finansieret af EU-midler og skal administreres i overensstemmelse med reglerne i EU-forordningerne.
  • Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere i perioden 2014-2019.
  • Det følger af EU-forordningsgrundlaget, at Landbrugsstyrelsen generelt er forpligtet til at sikre, at landbrugere ikke opnår uretmæssige udbetalinger af tilskud eller andre uret-mæssige fordele i forbindelse med tildeling af tilskud, da dette vil udgøre en uregelmæssighed.
  • Det fremgår endvidere af reglerne, at der ikke må gives nogen fordele til land-brugere, der har opnået disse fordele på en kunstig måde og i strid med formålene med den pågældende lovgivning.