Forside Debat En grøn landbrugsreform kan skabe liv og udvikling på landet

En grøn landbrugsreform kan skabe liv og udvikling på landet

Med de kommende landbrugsforhandlinger har vi en unik chance for at gentænke landbrugssektoren og gennem en jordreform sikre, at jorden kommer på fællesskabets hænder, at vi når i mål med den grønne omstilling og genskaber livet på landet, skriver Rasmus Vestergaard Madsen, økologisk landmand og miljøordfører for Enhedslisten. Foto: Colourbox

Med en ambitiøs jordreform kan vi demokratisere adgangen til jorden i Danmark. Vi kan skabe arbejdspladser, liv i landdistrikterne og i fællesskab afværge klima- og biodiversitetskrisen. Nu mangler vi blot den politiske vilje hos regeringen til at lave århundredets jordreform og skabe fremtidens grønne Danmark.

Rasmus Vestergaard Madsen
Økologisk landmand og miljøordfører for Enhedslisten


De fleste danske landbrug er i dag så store, at kun bugnende kapitalfonde har råd til at opkøbe dem. Og de står på spring med pengepungen fremme, når halvdelen af de danske landmænd over de næste ti år går på pension.

Med den udsigt risikerer vi, at udenlandske investorer og kapitalfonde ikke kun overtager ejerskabet, men også magten over vores natur, klimaet, fødevarerne, drikkevandet og livet i landdistrikterne. Og vi risikerer, at kapitalfondenes sætter deres enøjede fokus på profit over en hurtig grøn omstilling.

Med de kommende landbrugsforhandlinger har vi en unik chance for at gentænke landbrugssektoren og gennem en jordreform sikre, at jorden kommer på fællesskabets hænder, at vi når i mål med den grønne omstilling og genskaber livet på landet.

De usikre globale finansmarkeder og den lave rente gør landbruget til et interessant investeringsobjekt for kapitalfonde. Kinesiske, engelske, tyske og hollandske rigmænd nyder godt af, at skiftende regeringer gentagne gange har åbnet for godteposen og liberaliseret landbrugsloven. Kapitalfondene har allerede taget for sig af retterne og opkøbt 66.500 hektar eller 93.000 fodboldbaner dansk jord. Et område større end Bornholm.

FarmCompany A/S, som primært ejes af den engelsk rigmand David J. Hughes, ejer allerede otte gårde og 1.700 hektar jord i Sydvestjylland. Og den store internationale kapitalfond JBI Equity har udtalt, at de ser store muligheder i generationsskiftet i landbruget. De forventer at investere et trecifret euro-millionbeløb i dansk landbrug.

Umuligt for unge landmænd

Liberaliseringerne af landbrugsloven blev lavet på et bagtæppe af galoperende jordpriser og dårlige investeringer fra landmænd før finanskrisen. Her blev kapitalfondene udset til at redde landbruget. Længe havde det nemlig været svært at tiltrække kapital, da afkastet var højere på obligationer end på landbrugsdrift.

Konsekvensen er, som man fra skiftende regeringers side har ønsket, at landbruget skulle ende som investeringsobjekt på lige fod med anden storindustri. Men udviklingen, vi har set med stordrift og kapitalindsprøjtninger i stort omfang, har samtidig gjort det stort set umuligt for unge landmænd, som jeg selv, at overtage et landbrug på grund af gårdenes størrelse, høje jordpriser og store kapitalkrav fra bankerne.

I forståelsespapiret er det aftalt mellem støttepartierne og regeringen, at regeringen skal tage initiativ til en jordreform. Det er samtidig aftalt, at der skal laves bindende reduktionsmål for landbrugets udledning af drivhusgasser, og at landbrugsstøtten skal bidrage til en mere bæredygtig produktion.

En jordreform har potentiale til at løse den alenlange række af problemer, som ligger i slipstrømmen af industrilandbruget.

Problemerne i industrilandbruget handler nemlig ikke kun om kapital og ejerskifte. Årtiers ensidigt fokus på vækst, effektivisering og en overudnyttelse af naturressourcer har resulteret i, at jorden er udpint, at havene belastes af alt for mange næringsstoffer, at vores drikkevand bliver fyldt med pesticider, en massiv klimabelastning og alt for lidt plads til naturen.

Samtidig har områderne oplevet en befolkningsflugt – væk fra landet ind mod byerne. Væk fra gyllestanken og politikernes konsekvente nedprioritering af landdistrikterne.

Danmark har før lavet store jordreformer, der har ændret ejerskab og forvaltning af vores jord til tidens behov. Det er derfor oplagt at gøre brug af erfaringerne fra tidligere jordreformer til at løse landbrugets demokratiske udfordringer, dele jorden på flere hænder og samtidig tegne stregerne til fremtidens grønne Danmark.

Krisen kalder på en grøn jordreform

De store jordreformer i 1800- og 1900-tallet blev formet af folkelige krav om ejerskab og mulighed for at skabe et godt liv for den brede befolkning på landet. I dag er det et stærkt folkeligt krav om at afværge klima- og biodiversitetskrisen. Det kalder på en bæredygtig jordreform.

Ejerskabet over de danske jorde minder i dag uhyrligt meget om ejerskabet over jorden i den feudale middelalder. 0,6 procent af befolkningen ejer 60 procent af jorden. Og når vi kigger på danmarkskortet, er der altovervejende marker med foder til den enorme animalske produktion.

Tiden er inde. For i disse år er pensionsmodne landmænd klar til at sælge deres landbrug for at komme ud af erhvervet og ind i pensionisttilværelsen. Ofte er pensionen bundet i gården. Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor meget jord der må ejes – og af hvem – så er sandsynligheden for, at kapitalfonde opkøber hele Vendsyssel eller Fyn og omdanner det til en stor majsmark, ikke længere blot en teoretisk risiko, men et realistisk skræk-scenarie.

Et første skridt i en jordreform er en genindførsel af tidligere regler i landbrugsloven om, at der er en grænse for, hvor stort et landbrug må være. Samtidig bør der oprettes en statslig jordbrugsfond, som tilbyder at overtage de pensionsmodne landmænds jord. Det bakker nu også De Radikale op om.

Ikke længere blot én eller to store svinefabrikker

Hvis jorden har stor naturværdi eller er lavbundsjorde, skal de tages ud af drift og gøres til naturområder på ny. Ligesom jorde i jordbrugsfonden også kan bruges til jordfordeling ved udtagning af natur- og lavbundsjorde hos andre landmænd.

De resterende jorde kan udstykkes til unge landmænd efter jordrenteprincippet, hvor landmanden ikke ejer jorden, men årligt betaler en afgift til staten for jordens værdi og derved får brugsret over jorden. Det vil give unge landmænd, som jeg selv, en chance for at få jord under neglene. Der skal selvfølgelig samtidig stilles krav om, at jorden dyrkes på en bæredygtig måde, hvor der bindes kulstof i jorden, og hvor vores vandløb ikke forurenes.

I mange landsbyer vil det betyde, at der ikke længere blot vil være en eller to store svinefabrikker, men at jorden kan fordeles på flere hænder og en mere bæredygtig produktion. Det vil kunne lokke flere familier ud af byerne og tilbage til frisk luft og åbne vidder. Det vil give mulighed for flere arbejdspladser i landbruget og for mere lokalforarbejdning af fødevarer. Herved vil livet i landsbyerne igen kunne blive attraktivt, så der kan holdes liv i den lokale skole og købmand, og det vil samtidig sikre flere skattekroner i landkommunerne.

Med en ambitiøs jordreform kan vi demokratisere adgangen til jorden i Danmark. Vi kan skabe arbejdspladser, liv i landdistrikterne og i fællesskab afværge klima- og biodiversitetskrisen. Nu mangler vi blot den politiske vilje hos regeringen til at lave århundredets jordreform og skabe fremtidens grønne Danmark.


Forslag til debat sendes til editor@greenupdate.dk
Skriv så kort som muligt. Husk at angive navn, adresse, stilling eller politisk / organisatorisk tilhørsforhold eller andre relevante informationer. Vedhæft gerne foto.

Exit mobile version