Corona-pandemien har lagt en kraftig dæmper på industriproduktion, vareforbrug, transport og skærer dermed toppen af den globale CO2-udledning.
KLIMA – Corona-pandemien, der har sat store dele af de vestlige industri-samfund i stå, kan i bedste fald falde med op til syv procent i år. Men det afhænger af de igangværende restriktioner og sociale foranstaltninger, som lægger en dæmper på industriproduktion, vareforbrug, transport og dermed skærer toppen af CO2-udledningen.
Det viser forskning, der tirsdag blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det vil i givet fald betyde det største fald et enkelt år siden slutningen af 2. Verdenskrig.
En gruppe forskere fra Europa, USA og Australien har analyseret den daglige CO2-udledning i 69 lande, 50 amerikanske stater, 30 kinesiske provinser og seks økonomiske sektorer ved hjælp af data fra det daglige elektricitetsbrug og tjenester til sporing af mobilitet.
Faldt 17 procent i begyndelse af april
Ifølge forskerne udledte vi i 2019 på globalt plan omkring 100 millioner ton kuldioxid per dag ved at afbrænde fossilt brændstof og producere cement.
Men under corona-pandemien i begyndelsen af april i år faldt emissionerne til 83 millioner tons om dagen, et fald på 17 procent, og nogle landes emissioner faldt med helt op til 26 procent i gennemsnit.
Hvis forholdene før pandemien vender tilbage i midten af juni, vil udledningen af drivhusgasser i 2020 falde med fire procent i forhold til 2019, vurderer forskerne. Kun hvis restriktionerne fortsætter på globalt plan indtil udgangen af året, vil vi få et fald på helt op til syv procent, skriver Reuters.